(0)

Sønderjylland i sommersol

E-book


Da den store eventyrer Hakon Mielche under besættelsen var nødt til at blive i Danmark på grund af udrejseforbuddet, spildte han ikke tiden. Han fandt hurtigt ud af, at der også er mange spændende steder i Danmark at tage på opdagelse i. Her fortæller han om sin tur til Sønderjylland i sommeren 1943. Han beskriver sine oplevelser af sønderjydernes særlige kultur og mentalitet, den skønne natur og egnens forskellige pejlemærker.

Hakon Mielche (1904-1979) var en dansk journalist, eventyrer og forfatter. Han er bedst kendt for sine mange spændende bøger om sine eventyrlige rejser rundt i den store verden, som han med stort litterært talent tryllebinder læseren med. Under besættelsen måtte Hakon Mielche meget modvilligt blive i Danmark på grund af udrejseforbuddet. Den tid udnyttede han til at skrive en række biografier samt en enkelt selvbiografi. Hakon Mielche var medlem af Eventyrernes Klub, og hans bøger er blevet oversat til over 10 sprog.