(0)

"Allerede dagen efter at Elin blev dræbt, begyndte jeg at skrive noter"

audiobook


Sidst i marts 2021 bliver en kvinde ved navn Elin slået ihjel af sin eksmand Peter, mens store dele af familien ser på. Elin og Peter har været gift i 30 år og har to voksne sønner sammen. Tre måneder tidligere bliver det psykiske voldelige forhold for meget for Elin, og hun ikke kun forlader ham, men flytter også rundt mellem hemmelige adresser, bange for hvad Peter kan finde på.

Elin er forfatter Niels Franks søster. Allerede kort efter drabet begynder han at skrive på den bog om drabet, som er udkommet under titlen, “Fanden tage dig”. En hjerteskærende og ekstremt ærlig fortælling om tiden op til drabet, om frustrationen i mødet med det offentlige system der skal dømme Peter, og om de partnerdrab, som jævnligt i Danmark begås mod kvinder.

“Et helvedsrum”. Sådan beskriver Niels Frank den virkelighed han skrev bogen i. Vi spørger ham, hvorfor han følte sig nødsaget til overhovedet at skrive den, og hvilken reaktion han har fået, når han har rejst rundt i Danmark for at dele sin fortælling om partnerdrab. Vi spørger, om skriveprocessen har hjulpet hans egen sorg, og om han synes at bogen ifølge ham giver en bedre fremstilling af drabet og årsagerne bag end retssagen.

Brændende Bøger

Litteraturen skal tage chancer for, at den kan forandre verden. Fra Dante som opfinder Helvede til Harry Potters genfortrylning af verden – over Yahya Hassans eksplosive digte og Suzanne Brøggers angreb på kernefamilien, til 1984’s klaustrofobiske overvågningsverden og fatwaen mod Salman Rushdie. Lyt med, når oprørske gæster læser og taler om de Brændende Bøger.

Jacob Nielsen er tidligere radiovært ved 24Syv, hvor han har været vært på og produceret radio- og podcastserierne 'Brændende bøger', "min litterære pornosamling', 'Den syvende statsmagt', 'Verdens længste Tour-optakt' og 'Frankrig Rundt'. Jacob har desuden en bachelor-grad i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet.


Narrator: Jacob Nielsen
Duration: