”Der er kun en krig” indeholder en række af Ellen Hørups kronikker fra årene 1936-1939. Kronikkerne handler om mellemkrigstidens storpolitik og er inddelt efter emnerne kapitalmagt, folkeforbund og stormagtspolitik, Italien, Spanien og flygtninge.
Bogen udkom første gang i 1946.
Ellen Gunhilde Hørup (1871-1953) var journalist, oversætter, freds- og kvindesagsforkæmper. Hun blev tilknyttet Politiken som oversætter i 1910’erne, og i 1927 udgav hun den første af en lang række kronikker i avisen. Fra 1933-49 var hun medlem af Politikens bestyrelse. Ellen Hørup var stærkt engageret i freds- og kvindesagen og havde også stor interesse i børn og børns vilkår.