(0)

Hollys Hav

ljudbok och e-bok


Hollys Hav er en roman om ydre og indre forandringer, om den fĂžrste forelskelse, om venskaber, identitet, ensomhed, og om hvad det vil sige at vĂŠre en familie.

Da Hollys mor fortÊller, at hun er gravid med en anden mand, og at Hollys far flytter, bliver der vendt op og ned pÄ Hollys tilvÊrelse. Hollys far er ikke hendes biologiske far, og Holly bliver i tvivl, om han sÄ stadig er hendes far, nÄr han ikke bor sammen med dem mere. PÄ trods af et nyt akvarium og en spirende forelskelse bliver 13-Ärige Holly mere og mere forvirret og trist.

Citat fra bogen:

Findes der grader af farhed, ligesom der findes grader af blÞdhed eller rÞd? RÞd, rÞdere, rÞdest. Far, mere far, mest far. HÞrer far og jeg kun sammen, fordi mor elsker os begge to? Og hvis mor ikke lÊngere elsker en af os, hÞrer vi sÄ ikke sammen mere?

Pressen skriver:

»Det er en fin lille bog, som uden hverken at vÊre svÊr eller kompliceret, ret prÊcist giver et billede af, hvor vanskeligt det er at skulle navigere for en ung i det moderne familieliv. Holly ramte mig i hjertet, og sÄ er bogen smukt skrevet. Fin, drÞmmende forside, som passer perfekt til bogens tone.«

- Elisabeth Bennetsen, LektĂžr

»Hollys hav giver et godt billede af, hvad der gĂžr skilsmissen farlig for barnet. Det er en god bog for dem der har oplevet skilsmisse – og for deres forĂŠldre.«

- Birte Strandby, BogvĂŠgten

»Lone Elmsted Bilds korte, lavmÊlte og varme roman Hollys hav beskÊftiger sig med et nyere emne: donorbÞrn. PÄ trods af sin liden stÞrrelse, sÄ stÄr der meget mellem linjerne. Grebet er filosofisk og lidt nÞgtern, hvilket er med til at understrege Hollys personlighed. Romanen er let lÊst, men der er meget at tale om.«

- Christina Wung-Sung, Bausager Books

»Ofte forstĂ„r HĂžst & SĂžn at antage bĂžger, som gĂžr det ekstra, og det gĂŠlder ogsĂ„ denne gang. Hold da op, hvor vĂŠltede Hollys hav mig bagover! [
] Lone Elmstedt Bild har virkelig skrevet en smuk roman. Hollys Hav er en enkel historie, men rummer en utrolig dybde og sĂ„rbarhed, som kommer tydeligt til udtryk gennem sproget, stemning og spot-on-beskrivelser, hvor man nemt kan relatere til hovedpersonen og de mange fĂžlelser, der hvirvler rundt i kroppen. [
] Det er en smuk og rĂžrende roman, som i den grad bidrager til litteraturen.«

9/10 - Bookeater