"19. april
Får ordnet det med lægeattesten og aflysning af turen til Andalusien. Er begyndt at skrive om mine ture til Lee. Tror, det hjælper mig.
Ringer til Emmy. Hendes stemme er svag og opgivende. Hun er så træt ... har været i bad. Ønsker held med i morgen, hvor hun skal til scanning. Hun skal alene af sted, liggende transport. Får senere at vide, at hun har ligget og ventet i fire timer, inden hun blev kørt hjem.
Det er hårdt for hende!"
Under sin søsters svære kræftforløb begyndte forfatter Lise Andersen at føre dagbog over sine oplevelser og følelser. Først var det kun for at hjælpe sig selv med at klare det, men senere forstod hun, at dagbogen også ville kunne hjælpe andre, der var pårørende til en dødeligt syg person. Hun fortæller ærligt og med stor kærlighed om de svære følelser, der trænger sig på, når man ser en af sine nærmeste gennemleve et frygteligt sygdomsforløb.
Den danske forfatter Lise Andersen (f. 1945) har arbejdet som sundhedsplejerske i over 30 år og fik sin litterære debut i 1991 med digtsamlingen "Solpletter". Samme år udgav hun desuden digtsamlingen "Over snegrænsen", og herefter har Andersen bevæget sin inden for adskillige litterære genrer og har både udgivet romaner, noveller, børnebøger, ungdomsbøger og fagbøger – blandt andet om sundhedsplejerskefaget.
