(9)

F*ck restrictions and your mom too

lydbog & e-bog


19-ÅRIGE VICTORIA SCHAPIRO FORTÆLLER RÅT FOR usødet om livet med en spiseforstyrrelse som ung dansk generation Z ’er i denne ærlige, skræmmende, men også morsomme selvbiografi-møder-selvhjælpsbog.

F*CK RESTRICTIONS – AND YOUR MOM TOO er en fortælling om kærester, sex, træningsnarkomani, afhængighed, frihed og håb. Det er historien om, hvordan Victoria blev fanget i sit eget liv, og hvordan hun – omsider – slap ud igen.

Jeg var fjorten, da jeg udviklede en spiseforstyrrelse. Dårlige relationer, hormonel overload, min mors Botox-besættelse og kunstige bryster på sociale medier fuckede mit hoved op og gav mig angst, lavt selvværd og stress. Det resulterede i, at jeg begyndte at kontrollere min mad. Denne bog fortæller om min rejse – fra den første uskyldige slankekur til nonstop sult, selvpineri og sammenbrud – og vejen tilbage igen takket være professional hjælp.

Fortalt med vid, bid og selvudleverende humor, er det Victorias håb, at hendes historie kan være et wakeupcall i forhold til diætkulturen, som med sociale medier er blevet et ræs mod afgrunden, der koster liv.

Bogen udkommer både i en dansk og engelsk version, idet Victoria skrev det oprindelige manuskript på engelsk.

VICTORIA SCHAPIRO (f. 2003) er fra København. Hun har kæmpet med en restriktiv spiseforstyrrelse siden ottende klasse, som har resulteret i social isolation, depression og selvmordstanker. Efter at have været i behandling er hun i dag gladere, end hun har været i mange år.

Victoria er uddannet på Niels Brocks Handelsskole. Når hun ikke læser upassende kærlighedsromaner (for voksne), er hun som regel i fitnesscentret eller sammen med sin familie, i gang med at spise peanutbutter eller se ”Shrek” for 117. gang (eller standup-shows med sin mor – de blev genforenet efter bogen).


Fortæller: Sara Rahmeh

Varighed: