I "Drengene efter pigerne" er du selv med til at bestemme, hvordan historien udvikler sig. 15-årige Mads har aldrig rigtigt haft en kæreste, og han har heller aldrig været i seng med nogen. Nu skal han på hyttetur med klassen – og du kan være med til at afgøre, om det ender godt eller skidt. Du skal bruge papir, blyant og to terninger.
Bogen udkom første gang i 1993.
Janne Hejgaard (f. 1947) er forfatter, redaktør, oversætter og foredragsholder. Hun har skrevet og udgivet et væld af både fag- og skønlitterære bøger for børn, unge og voksne. Janne Hejgaard er oprindeligt uddannet lærer og har brugt sin uddannelse som fagligt fundament under sine mange undervisningsmaterialer, foredrag og kurser.