Claus Bryld er søn af en dansk nazist, hvis tre brødre også var aktive i det danske nazistparti, DNSAP, under besættelsen. Reaktionen og bearbejdningen heraf har fyldt meget i hans liv, og i denne erindringsbog fortæller han om en barndom og ungdom, som var farverig og fuld af omskiftelser, men også konstant truet af frygten for, at omverdenen skulle bruge hans fars historie mod ham. I en moden alder begynder han dog at italesætte fortiden og at tage et offentligt opgør med forældregenerationen og dens skyld. Ikke så meget for at dømme som for at forstå. Foruden dette opgør, der også er et opgør med udrensningen efter krigen, skildrer Claus Bryld sin egen udvikling, menneskeligt såvel som politisk, en udvikling, der gik i en helt anden retning end faren og farbrødrenes.
Bogen udgør en blanding af personlig erindring fra tiden 1944 til 1971 og historisk fremstilling, der bygger på de endeligt frigivne dokumenter fra besættelsestiden og retsopgøret.
