I sine to foregående bøger om Europa, Den store katastrofe og Helvede tur-retur, beskrev Ian Kershaw de umådelige rædsler i første halvdel af det 20. århundrede. I denne efterfølger, Gode tider – nye farer, dykker han ned i perioden 1950-1973, som bragte fred og relativ velstand til Europa. Kontinentet blev forandret af en enorm økonomisk udvikling. Verdenskrigenes katastrofer gled stadig længere tilbage i fortiden, selv om de fortsatte med at kaste lange skygger i europæernes sind. Europa var nu et delt kontinent, som måtte leve med atomtruslen og en angst, som kom og gik. Europæerne var vidner til en række begivenheder, som kunne være endt katastrofalt, og som viste, at de ikke længere var herrer over deres egen skæbne. I en stor del af perioden reducerede USA og Sovjetunionen reelt europæerne til hjælpeløse brikker, hvis skæbne blev bestemt af den Kolde Krigs tilfældigheder.
