Det første bind af Élie Faures serie Kunstens historie tager os med på en forbløffende rejse til kilden for menneskets fantasi. Denne bog skildrer menneskets blik fra dets fødsel — fra de palæolitiske huler til Egyptens kolosser, fra Assyriens bevingede tyre til de lysfyldte græske templer, og videre til Rom, stenens og vejens geni.

Som en poetisk fortæller og visionær historiker afslører Faure, at kunstværker aldrig blot er dekoration, men levende systemer af kræfter, hvor formen omfavner funktionen, og idéen bliver til kød — kunsten som et fælles sprog, folkets åndedræt og verdens hukommelse.

Læseren bevæger sig gennem huler fulde af bisoner, solbagte søjler, friser med Panathenæernes processioner og romerske arenaer, hvor arkitektur bliver til ren vilje — hver side er en scene, hver civilisation et åndedrag. Denne bog/lydbog giver en sanselig og intellektuel nøgle til at “se” bedre: at forstå, elske, sammenligne; at mærke de skjulte forbindelser mellem videnskab, moral og skønhed — frem til det græske øjeblik, hvor mennesket synes at forene natur og ånd. En klar og lyrisk epopé, der tager pusten fra læseren og vækker en uimodståelig trang til at høre videre.