Gennem hele sit liv skrev Johannes V. Jensen det, han selv kaldte for myter, og den første samling udkom i bogform i 1907. Flere af myterne udkom først i dagblade - i Berlingske Tidende, Politiken eller Social-Demokraten - og genopstod så i en lettere bearbejdet udgave i mytesamlingerne, men selv var Jensen vag hvis ikke direkte selvmodsigende i sin difination af myten. Ofte er det et øjebliksbillede fra hverdagen, et journalistisk snapshot, der udfolder sig og "bringer et stykke af naturen i universel belysning" - som Jensen selv formulerede det i Myten som Kunstform (1916). Sikkert er det, at myten under Jensens pen bliver et stykke blændende prosa, der løfter fænomenet ud af det tidsbundne og lader det antage en symbolsk betydningsfylde.
I mytesamlingen Myter og Jagter indgår bl.a. "Fusijama", "Knokkelmanden" og "Majnat".
