Isaac Newton er bedst kendt for sit naturvidenskabelige hovedværk Philosophia naturalis principia mathematica (Fysikkens matematiske principper) fra 1687, som revolutionerede videnskaben og verdenssynet i det 17. århundrede og har bevaret en uforlignelig indflydelse helt op til i dag. Mindre kendt er Newtons store virke inden for historien og teologiens virke, hvor han forsøgte at forene historie og kosmologi under et religiøst verdensbillede. Først i det 20. århundrede begyndte man for alvor at forske i denne anderledes side af den banebrydende videnskabsmands karriere, og det har fået verden til at se ham i et helt nyt lys. Carl Henrik Kochs skildring af denne nye disciplin inden for Newton-forskning er den første danske redegørelse af disse nye opdagelser.