(0)

Slagtere små: Krøniken om den femte konfluks II

e-book


Trakoriens statskasse er svundet ind, siden landet mistede svovlkolonien på Marjura. Spioner rapporterer, at nabolandene samler sig til angreb på det forarmede rige, hvor spændingerne mellem kejsersiden og handelsordenen Den Nye Sfære konstant optrappes. Praanz da Kaelve, som nu er udnævnt til general, vil lede en kampagne for at generobre Marjura fra de udøde crurer, men forhindres i dette af selve kejserinden. Efter hundred års fravær vender troldkarlen Shagul tilbage til Trakorien, hvor han køber sin gamle læremesters palads i den forfaldne by Fontra Cilor og installerer sig som rådgiver for en marionetfyrste. Han får held til at overtage kontrollen over snigmordersekten RhabdoRana, med hvis hjælp han vil sørge for, at den femte konfluks forbliver hans egen hemmelighed. I byernes gader synger børnene visen ‘Slagtere små’, men kun ganske få er bevidste om ordenes skjulte indhold.

„Spionthriller, sorthumoristisk historie, myte og samfundssatire på en og samme gang. Serien omtales allerede som klassikere.“

– Erik Jersenius, Gefle Dagblad

SLAGTERE SMÅ er den anden af fire dele i fortællingen om ‘den femte konfluks’ og kan læses næsten selvstændigt ved hjælp af sit udførlige resume af første bind. Den første bog, Svovlvinter, betragtes af mange som en af de bedste fantasyromaner, der nogensinde er skrevet på svensk.