”Hendes sorg var grænseløs. Hun kastede sig ned på jorden, græd og skreg, anråbte vorherre og blev liggende, jamrende ganske alene ude på marken, til solen stod op. Så vendte hun tilbage til gården og sagde, at hun ville rejse. Og da hun ved månedens slutning havde fået sin løn, pakkede hun sine få ejendele ind i et klæde og begav sig på vej til Pont l’Evêque.”
I den første af ”Tre fortællinger” møder vi den simple og blåøjede tjenestepige Felicité, hvis elsker har forladt hende for at gifte sig med en ældre enke og på den måde få råd til at købe sig fri af militærtjeneste. Vi følger Felicités forsøg på at flygte fra de smertefulde minder ved at drage alene ud i verden for at gå i tjeneste hos fremmede mennesker. Gustave Flaubert viser os hendes hengivenhed og kærlighed over for både voksne og børn, som aldrig rigtig kommer til at gengælde hendes følelser.
Heltinden i fortællingen er så anderledes fra Gustave Flauberts nok mest kendte karakter, madame Bovary, som man overhovedet kan komme. Alligevel kommer Felicité lige så langt ind i læserens bevidsthed som sit smukke modstykke og viser de uendelige nuancer i Gustave Flauberts forfatterskab.
”Tre fortællinger” udkom første gang i 1877.
Gustave Flaubert (1821-1880) er en af fransk litteraturs største og mest indflydelsesrige forfattere. Med bøger som ”Madame Bovary” og ”Følelsernes opdragelse” overskred han datidens grænser for anstændighed og udvidede samtidig grænsen for, hvor realistisk fiktionen kan fremstå i litterær form. Af andre betydelige værker kan nævnes ”Den hellige Antonios’ fristelser”, ”Salammbô” og ”Tre fortællinger”.
