âAt Hans Kirk er den fĂžrste marxistiske forfatter i Danmark er kun en halv sandhed. Han er samtidig den, der danner afslutningen pĂ„ en hundredĂ„rig episk og politisk tradition, bondelandets sidste store litterĂŠre skikkelse, Skjoldborgs, AakjĂŠrs, NexĂžs og Pontoppidans arvtager. NĂ„r hundredtusinder af danskere i tresserne lĂŠste Kirks romaner var det, fordi de ville huske. I det Ă„rti i danmarkshistorien, der mĂ„ske har bragt de stĂžrste forandringer med sig, blev det pludselig vigtigt at have en identitet. Hvis man ikke kan erindre, kan man heller ikke tĂŠnke fremad. Hans Kirks forfatterskab er et godt sted at sĂžge efter rĂždder. Han er en bibelkyndig marxist, der ved hvorfra han kommer; nĂ„r han er bedst en uovertruffen lĂŠremester i den kunst at bruge og arve historien.
Man kan ikke vende tilbage til fortiden, men hvis vi vil forandre virkeligheden, mĂ„ vi vide, hvad vi vil bevare. At skrive litteraturkritik betyder i en vis forstand at vĂŠre spildsamler i historiens vejkant. Litteratur er utopi, et prĂžvende udkast til noget andet end det givne. Derfor er litteraturen et godt sted at sĂžge efter forbindelsen mellem fortid og fremtid.â
SĂ„dan skriver Carsten Jensen i forordet til Folkelighed og utopi om hensigten med sin bog. Fra strukturen i almuekulturens mundtlige beretninger til temaerne i Martin Andersen NexĂžs romaner gives der en analyse af forudsĂŠtningerne for Hans Kirks forfatterskab. Det vises, at der stik imod den traditionelle Kirk-tolknings antagelse ligger en dybtgĂ„ende konflikt i forfatterskabet â mellem det utopiske natur- og menneskesyn, Kirk arver fra almuekulturen, og marxismens fabrikskult. I bogens afslutning stilles spĂžrgsmĂ„let om socialisme og kulturarv, og der tages kritisk stilling til halvfjerdsernes marxistiske litteraturkritik.