Den engelske forfatter Neil Gaiman (f. 1960) er kendt for sin litteratur til både voksne, unge og børn. Allerede som barn elskede Gaiman bøger, læsning og historier og slugte værker af C.S. Lewis, Tolkien og Poe. Værker, der stadig inspirerer forfatteren den dag i dag. Gaiman krediterer selv sin barndoms bibliotekarer for at opfostre ham med sin livslange kærlighed til litteraturen.
Gaimans egen skrivekarriere startede som journalist i England. Han første bog var en biografi om Duran Duran, der tog ham tre måneder at skrive. Senere fulgte prisvindende titler som Sandman, Stjernestøv og Coraline, der i dag har nærmest kultstatus. Forfatteren har prøvet kræfter med romaner, noveller, tegneserier og film; som regel altid inden for genrene science fiction eller fantasy.
I dag bor Gaiman i USA, har over to millioner følgere på Twitter og har været gæstestjerne i The Simpsons.