En forfærdelig mand - fra Rocker til Bedemand

’En Forfærdelig Mand – fra Rocker til Bedemand’ er en tankevækkende skildring uden moraler. Det er en autentisk og rå fortælling, der tager læseren med ind i Danmarks lukkede fængsler, bagom den organiserede bandekriminalitet og et korrumperet og følelsesforladt menneske - og ud igen på den anden side. Lad det være sagt med det samme, ’En Forfærdelig Mand – fra Rocker til Bedemand’ er ikke endnu en rocker-bog, snarere et underholdende kriminalpolitisk hold kæft og tænk-bolsje.

Hvis man er nysgerrig omkring bander og bandemiljøet, men er ved at være træt af højglanspolerede rockerbøger med selvforherligende skønmalerier af asociale, perfide og ultravoldelige psykopater kan ’En Forfærdelig Mand – fra Rocker til Bedemand’ sagtens læses som et tiltrængt alternativ.

Læseren får ikke bare en frit fra leveren indføring i Hells Angels uden filter, herunder - direkte fra hestens egen mule - bandens professionelle og systematiske brug af psykisk og fysisk vold. De får også en chokerende indfø-ring i hykleriet og det perfide menneskesyn, der fastholder det omgivende samfund i angst og selvcensur. En sort i sort verden, hvor alle involverede er sig selv nærmest og rehabilitering en underforstået morsomhed.

Men bandekriminalitet er kun en biting i bogen, nærmest en underforstået konsekvens af et langt og barmhjer-tighedsløst levnedsforløb, der skildres usentimentalt og uden følelsesmæssig medklang. Hvor vi følger Lars Jensen fra barn til voksen. Fra offer til gerningsmand.

Kom i gang med denne bog i dag for 0 kr.

  • Få fuld adgang til alle bøger i appen i prøveperioden
  • Ingen forpligtelser, opsiges når som helst
Prøv gratis nu
Mere end 52.000 mennesker har givet Nextory fem stjerner i App Store og Google Play.


Relaterede kategorier


4.4

510 vurderinger

Jaxx

28.4.2026

Helt sikkert en af de bedre, mere spændende og en smule anderledes biografier, er meget fangende hele bogen igennem. Dog er der det sædvanlige storhedsvanvid, ynk og piveri når der skal haves hjælp og ressourcer fra staten.

Rasmus

31.5.2025

På én eller anden måde en relativt simpelt skrevet bog med hvad der i perioder virker som en tilfældig fortælling isolerede anekdoter fra hovedpersonens liv. Den er til tider virkelig underholdende. Selvironien er klasse og bogen er et fedt alternativ til de mange andre i genren!

JesperJesper

23.7.2024

Virkelig god

For at skrive en anmeldelse skal du download appen