En samleudgave med to af Barbara Cartlands mest elskede fortællinger om kærlighed i kongelige miljøer. Perfekt til alle, der elsker historisk romance med forbudte følelser og dramatiske magtspil i samfundets absolutte top.I ”Den stolte prinsesse” vender Ilona tilbage til sit urolige hjemland for at indgå ægteskab med en mand, hun aldrig før har mødt. I et forsøg på at forene nationen skal hun giftes med lederen af modstandsbevægelsen, men det, der begynder som en politisk aftale, forvandler sig snart til noget helt andet.I ”Kongens brud” frygter Anastasia for sin fremtid som dronning af Maurona. Hun føler sig som en ubetydelig brik i et politisk spil, tvunget til at rejse til et fremmed land for at gifte sig med en fremmed mand, der desuden var berygtet for sine mange affærer.Bogen indeholder: ”Den stolte prinsesse” og ”Kongens brud”.Barbara Cartland (1901-2000) var en engelsk forfatter til romantiske romaner, der er blevet solgt i adskillige millioner eksemplarer. Cartland udgav sin første roman i 1922 og har skrevet i alt 723 bøger, der er blevet oversat til 36 forskellige sprog. På grund af sin effektivitet i sin forfattergerning, er hun nævnt i Guinness rekordbog for flest udgivne bøger i løbet af et enkelt år. Barbara Cartland blev i 1991 hædret af dronning Elizabeth II som Dame Commander of the order of the British Empire til ære for Cartlands sociale og politiske bidrag, foruden sit forfattervirke, i næsten 70 år.















