Du finder de mest populære ungdomsbøger lige her, fra romantik og coming-of-age historier til fantasy, sci-fi og nervepirrende mysterier. Tænk på high school drama, dystopiske fremtider, den første kærlighed og spændende eventyr—med andre ord, alle livets nødvendigheder.
Topliste: Teenagere og unge

Ringenes Herre 1 : Eventyret om Ringen
Prøv gratis nuRingenes Herre 1 : Eventyret om Ringen
Tolkiens store beretning om krigen om ringen tager sin begyndelse i Hobbitten, hvor Bilbo Sækker finder den ene ring, herskeren over alle ringe. I Ringenes herre går den i arv til Frodo, der som ringbærer får til opgave at holde ringen skjult for fyrst Sauron. Hvis ringen kommer i hans besiddelse, vil hans magt blive fuldkommen - og det skal for enhver pris forhindres. Bøgerne om Ringenes Herre blev kultbøger i 1960’erne og ved årtusindskiftet ses igen en opblomstring i Tolkieninteressen. Hør 1. del af trilogien - indlæst af Torben Sekov.

Sandheder & løgne #1: Sandheder & løgne
Prøv gratis nuSandheder & løgne #1: Sandheder & løgne
„Det er for dit eget bedste, Søs,“ forsøgte Philip. „Mit eget bedste?“ fnøs jeg hånligt. „Nej, det er for jeres eget bedste. Hvor må det have glædet jer, endelig en grund til at ødelægge mit forhold til Oliver. I er simpelthen de største røvhuller i verden!“ Jason sprang op af sofaen. Heldigvis var bordet imellem os. „Så stopper du, lige med det samme. Tror du ikke du bare et enkelt sekund skulle overveje, hvem du egentlig skal rette din vrede imod?“ Jeg skulede til ham. „Det har jeg allerede gjort. Jeg taler aldrig til jer igen.“ Efter forældrenes død vokser Charlotte op sammen med sine to ældre brødre, Jason og Philip. Charlotte er deres øjesten og lever overbeskyttet, indtil den dag hun starter på gymnasiet, møder Oliver og begynder at rive sig løs. Langsomt begynder alt at gå skævt, da hendes brødre forbyder hende at se Oliver, hendes første kærlighed.

Zombiekamp i Minecraft 1
Prøv gratis nuZombiekamp i Minecraft 1
Tobias vågner lørdag morgen til lyden af sin søsters skrig. Der står en edderkop fra Minecraft foran hoveddøren. Luften er fuld af elektricitet, og det går op for Tobias, at hans familie er havnet i den bane, han lige har bygget i Minecraft.
Nu gælder det kampen for overlevelse i en verden fuld af blokke, hvor skeletter og creepers er ude efter den lille familie.
NOT OFFICIAL MINECRAFT PRODUCT · NOT APPROVED BY OR ASSOCIATED WITH MOJANG

Twilight (1) – Tusmørke
Prøv gratis nuTwilight (1) – Tusmørke
Stærk og romantisk vampyrhistorie om længsler, begær og farefuld kærlighed.
Bella Swan er flyttet til Forks, en våd og tåget soveby omgivet af store skove i staten Washington. Hun forventer ikke andet end regn og kedsomhed, men da hun møder den gådefulde Edward Cullen, sker der en på samme tid vidunderlig og dybt foruroligende forandring i hendes liv. Blandt Edwards mange hemmeligheder, er der én altafgørende omstændighed, der vil kunne koste Bella livet – og truslen kommer både fra Edward og fra hans slægtninge. Edward er vampyr, en hemmelighed som det hidtil er lykkedes ham at skjule, men hans fascination af Bella, gør det vanskeligt for ham at kontrollere de stærke kræfter både i ham selv og i hans omgivelser.
Midt i deres stærke tiltrækning balancerer Edward og Bella på en knivsæg mellem begær og stor fare.
Første del af Stephenie Meyers Tusmørke-serie på i alt fire bind udkom i USA i 2005. Siden er seriens popularitet vokset eksplosivt, først og fremmest i hjemlandet, men også i Frankrig, Spanien og Storbritannien har serien erobret førstepladser på bestsellerlister. Så stor er Meyers indflydelse i diverse teenageværelser, at Time Magazine havde hende på listen over verdens 100 mest indflydelsesrige mennesker.
Stephenie Meyer (f. 1973) er forfatteren bag kæmpesuccessen ”Twilight”, der har fængslet millioner af læsere verden over, siden det første bind udkom i 2005. Serien er blevet en moderne klassiker, der har redefineret genrerne inden for YA og sat skub i et fænomen, som læserne aldrig kan få nok af. Serien har solgt over 160 millioner eksemplarer på verdensplan og fik yderligere succes, da bøgerne blev filmatiseret. Stephenie bor i Arizona med sin mand.

Et rige af tåge og vrede
Prøv gratis nuEt rige af tåge og vrede
Efter at have reddet Tamlin fra en ond elverdronning vender Feyre tilbage til Forårsriget med kræfter fra alle Storfyrsterne. Men hun kan ikke slippe den forfærdelige gerning, som hun måtte udføre for at redde Tamlins folk - eller den aftale hun indgik med Rhysand, den frygtede Storfyrste af Natriget.
Feyre drages dybere og dybere ind i Rhysands spind af politik og kærlighed, mens Krigen ulmer og en ond kraft truer med at udslette alt det, hun har kæmpet for. Skal Feyre redde sin verden, må hun konfrontere sin fortid, omfavne sine evner og acceptere sin skæbne.

Skyggens lærling 5 - Troldmanden i Nord
Prøv gratis nuSkyggens lærling 5 - Troldmanden i Nord
Femte bind i bestsellerserien om Rangeren Will.
Fem år er gået, siden skandierne og arulanerne indgik en pagt. Den unge Will er nu udlært ranger og har fået sit eget område at passe. Der går rygter om farlig og mystisk trolddom, og Will og hans veninde Alyss skal opklare de mystiske begivenheder.

The Selection #1: Udvælgelsen
Prøv gratis nuThe Selection #1: Udvælgelsen
America tilhører en af de lavere kaster i nationen Illéas klasseopdelte samfund, og hendes familie lever på sultegrænsen. Derfor burde hun være lykkelig da hun inviteres til at deltage i Udvælgelsen hvor landets kronprins, for åbent kamera, vil vælge sin prinsesse blandt tilfældigt udtrukne piger. Men America har planer for sit liv, og ingen af dem omhandler at skulle date en kedelig og forkælet prins. Familiens økonomi tvinger hende dog til at deltage i lodtrækningen, og snart befinder hun sig i paladset omgivet af fireogtredive andre piger. Intriger viser sig imidlertid at være et mindre problem, da også landets oprørsstyrker kan se PR-værdien i Udvælgelsen. Udvælgelsen er første bind i en serie om venskab, kærlighed, rivalisering og et samfund bygget på forbud og klasseskel.

Percy Jackson (6) Gudernes bæger
Prøv gratis nuPercy Jackson (6) Gudernes bæger
Percy skal bruge tre guddommelige anbefalingsbreve for at komme ind på Ny Rom Universitet. For at få dem må han endnu en gang ud på farlige, spændende (og lidt kiksede) missioner.
I bytte for det første brev skal Percy og hans venner, Grover og Annabeth, udføre en mission for Ganymedes, Zeus’ mundskænk. Gudernes drikkebæger, der besidder kraften til at skænke evigt liv, er blevet stjålet, og hvis Percy ikke finder det, inden det falder i de forkerte hænder, er det ikke til at sige, hvilke frygtelige konsekvenser det kan have til følge ...
"Percy Jackson og gudernes bæger" er sjette bind i den spændende, sjove og helt eventyrlige serie om drengen Percy og hans kamp med og mod guderne.
Rick Riordan (f. 1964) har vundet adskillige priser for sine krimier til det voksne publikum, men han slog først for alvor igennem som forfatter med sin fantasyserie om Percy Jackson. I dag er han desuden kendt for serierne "Kane Arkiverne", "Olympens helte" og "Magnus Chase".
Rick Riodan er en mester i at gøre mytologien levende, og hans bøger er oversat til 37 sprog og har solgt mere end 30 millioner eksemplarer.

Vildheks 1: Ildprøven
Prøv gratis nuVildheks 1: Ildprøven
Clara mener selv hun er en ganske almindelig pige. Lidt genert, måske, og gennemgående lidt for leverpostejsagtig. Men fra det øjeblik hun møder den sorte kat, er det sket med at være almindelig. Og hvis hun ikke passer på, er det også snart sket med at være i live ...
"Ildprøven" er første bog i Lene Kaaberbøls nye serie om Clara, hendes kærlighed til dyr og hendes kamp for at overleve som vildheks i en verden hvor magi ikke ligefrem er barnemad.
Bogens omslag er tegnet af Anders Walter.
www.vildheks.dk

Hobbitten : eller Ud og hjem igen
Prøv gratis nuHobbitten : eller Ud og hjem igen
Tolkiens klassiker om hobbitten Bilbo Sækker, der meget mod sin vilje bliver udpeget af troldmanden Gandalf til at ledsage tretten dværge på deres generobringstogt af dværgkongens herredømme og enorme skat, der nidkært vogtes af dragen Smaug. Besøg Gyldendals hjemmeside for Tolkiens forfatterskab. Her kan du læse mere om bøgerne samt uddrag, læse om Tolkien selv, se nyheder, deltage i konkurrencer og debatforum m.m. www.tolkien.gyldendal.dk

Ready Player One - Spillet om OASIS
Prøv gratis nuReady Player One - Spillet om OASIS
Året er 2045 og verden er i forfald. Wade Watts søger tilflugt i det globale onlinespil OASIS, et virtuelt utopia med mere end 10.000 planeter og uendelige muligheder ... Et sted i dette virtuelle slaraffenland har skaberen af OASIS, James Halliday, skjult en række gåder og udfordringer, som alle relaterer til 1980’erne. Den person som først løser dem arver Hallidays enorme formue og kontrollen over OASIS! Men gåderne er svære. En dag efter mange års søgen løser Wade endelig den første gåde, og så starter spillet om OASIS ...

Et rige af vinger og kaos
Prøv gratis nuEt rige af vinger og kaos
ET RIGE AF VINGER OG KAOS er tredje bind i Sarah J. Maas’ fantasyserie om Feyre.
Feyre er vendt tilbage til Forårsriget, hvor Tamlin har indgået en alliance med Hyberns konge, der truer med at invadere og ødelægge Pritanien. For at afsløre Hyberns planer indleder hun et dobbeltspil, hvor selv et enkelt fejltrin kan få alvorlige konsekvenser, ikke blot for Feyre, men for hele Pritanien.
Mens elverrigerne opruster til den endelige krig, må Feyre afgøre, hvilke af de magtfulde og dødsensfarlige Storfyrster hun kan stole på. Men vil det være nok til at redde kærligheden?

Red Rising 1 - Rød opstand
Prøv gratis nuRed Rising 1 - Rød opstand
”Jeg lever for drømmen om, at mine børn fødes i frihed,” siger hun. ”At de kan være dem, de vil være. At de kan eje den jord, deres far gav dem.”
”Jeg lever for dig,” siger jeg sørgmodigt.
Hun kysser mig på kinden. ”Du må leve for mere.”
Jorden er død, og Jordens befolkning forsøger nu at gøre Mars beboelig. Darrow er minearbejder og Rød – den laveste kaste i et samfund, hvor befolkningen er delt op i farver. Ligesom de andre minearbejdere har Darrow aldrig set himlen. De arbejder hver eneste dag dybt nede i Mars’ undergrund for at skaffe det grundstof, som skal gøre overfladen beboelig for mennesker.
Men en dag går det op for Darrow, at det hele er en løgn. Mars har været beboelig – og beboet – i generationer af den kaste, der kalder sig de Gyldne. På Mars’ overflade har de Gyldne i århundreder nydt livet, mens de har holdt de Røde som slaver i undergrunden. Det får Darrow til at slutte sig til en gruppe af oprørere.
Tiden er inde til RØD OPSTAND.

Maze Runner - Labyrinten : Maze Runner 1
Prøv gratis nuMaze Runner - Labyrinten : Maze Runner 1
Træd ind i labyrinten, hvor kun den stærkeste overlever – og den hurtigste undslipper. Maze Runner (1) – Labyrinten er en hæsblæsende og hjernevridende fortælling, hvor intet er, som det ser ud. Trilogien er solgt til udgivelse i 42 lande, og første bind er bogen bag efteråret 2014’s store ungdomsfilm.
Husk. Overlev. Løb.
Da Thomas vågner, kan han ikke huske andet end sit navn. Han er omringet af fremmede – drenge, som heller ikke kan huske noget fra før. Hver måned kommer der en ny til Lysningen. Ingen ved hvorfra. På den anden side af de høje stenmure, der omgiver det lille samfund, er der en uendelig og altid foranderlig labyrint. Den er drengenes eneste vej ud, men ingen er nogensinde kommet levende igennem den.
Om natten lukker porten drengene inde. Og fjenderne ude …
Pressen skrev:
»James Dashner [tilbyder] et skud ufortyndet adrenalin. Der er gang i den, fra du åbner bogen, til den sidste side er læst. Jeg opdagede stort set ikke, at tiden gik, mens jeg læste. Det er rigtig godt skrevet, så hvis det er ren action, du er ude efter, er Labyrinten perfekt læsning.« – Damian Arguimbau, Weekendavisen.
»Jeg elskede simpelthen, at jeg fik en pause fra det sædvanlige trekantsdrama, der plejer at være i så mange YA-bøger for tiden … Det fungerer bare så godt! Jeg er sikker på, at ’Labyrinten’ vil glæde mange drenge. Bogen var suveræn god. Den fangede mig og blev ved med at holde mig i et fast greb. Slutningen var fantastisk planlagt, og jeg blev nærmest væltet omkuld af alle de nye afsløringer.« ****** – Mariam 16 år, Kultur for Unge
»Det er godt fundet på. Dashner kan sit kram og fører læseren ad vanviddets veje og omveje… Flot er det. En værdig knopskydning på Hunger Games universet.« **** – Steffen Larsen, Politiken
»Det er ikke lang tid siden, at filmatiseringen af bogen kom i biografen, og pludselig snakkede alle om den. Det er med rette: For tiden er det enormt mange dystopiske fortællinger med børn/unge, og det kan være svært at beslutte, hvilke man skal give sig i kast med. Jeg vil bestemt anbefale at sætte denne på listen!« – Xenias bog-blog
»Den er virkelig spændende, nervepirrende, mystisk, magisk og ikke mindst brutal og voldsom! Den fangede mig fra side 1, og hver gang jeg skulle den fra mig, blev jeg virkelig frustreret, fordi jeg ville vide, hvad den næste prøve de skulle igennem var […] Hvis du trænger til nyt læsestof, der ikke er sukkersødt og fyldt med kærlighed, kan jeg anbefale dig, at du kommer i gang med denne serie.«
***** – De Unges Ord
»Denne hæsblæsende science fiction-fortælling vil være et sikkert udlånshit på ethvert bibliotek.« – Jeanette Thisted Villadsen, Lektør

Det år sjæle slår smut
Prøv gratis nuDet år sjæle slår smut
Jonathan begynder på efterskole, men det er ikke helt den start, han havde håbet på. Jonathan er en ægte fodbolddreng, der allerede er spottet af talentspejderne, og det var meningen, at han skulle gå på idrætsefterskole og ikke lave andet end at spille fodbold. Få uger før skolestart brækker Jonathan dog benet og vælger i stedet af starte på den mere kreative efterskole, Ruvinge.
Efterskoleroman om sorg, svigt og forelskelse.

Det gyldne kompas : Det gyldne kompas 1
Prøv gratis nuDet gyldne kompas : Det gyldne kompas 1
Første bind i Philip Pullmans spektakulære fantasy-trilogi om 'Det gyldne kompas' - en klassiker inden for fantasylitteraturen, oversat til 39 sprog, som har tryllebundet millioner af børn og voksne over hele verden.
Den nysgerrige og handlekraftige Lyra vokser op på Jordan-kollegiet i Oxford. Ved et tilfælde hvirvles hun ind i et storslået og indviklet drama fuldt af mysterier: Hvad er det, hendes onkel, Lord Asriel, har fundet på sin arktiske ekspedition? Hvad har den mystiske fru Coulter med Lord Asriels opdagelse at gøre? Og hvorfor forsvinder der igen børn fra Oxford?
Lyra begiver sig i Lord Asriels fodspor mod nord, hvor panserbjørnene vogter over deres uindtagelige fæstning, og hvor heksene suser gennem den isnende luft. Bag dem begynder en verden, som hidtil har været utilgængelig for mennesker...
Pullman skriver om livets store temaer og dilemmaer, om kærligheden og døden, om venskab, troskab og ondskab, om tilværelsens dybere mening - med en dybde og en indlevelse, der ikke lader nogen læser uberørt.
Pullmans trilogi har vundet utallige priser, inklusive Carnegie-medaljen, Guardian Fiction Prize, Whitbread Book of the Year samt 'børnenes Nobel-pris': Astrid Lindgren-prisen.
Indlæst af Grete Tulinius, som er uddannet fra Statens Teaterskole i 1988. Udover arbejdet som skuespiller beskæftiger hun sig med speak til tv-programmer og oplæsning af litteratur til forskellige medier.

Nattens Skygger 1 - Skyggesværdet
Prøv gratis nuNattens Skygger 1 - Skyggesværdet
I NATTEN REGERER SKYGGERNE
Efter sin fars død søger Tiantalas mod byen Tor Barfu for at finde sin eneste nulevende slægtning og forhåbentlig starte et nyt kapitel. Tynget af sorg og nervøs over, hvad morgendagen vil bringe, begiver Tian sig ud på en rejse, der snart tager en helt anden drejning, end han troede mulig.
I sit nyfundne hjem, hvor han arbejder på sin onkels kro, møder Tian Himmeldværgenes prins. Prinsen skal snart starte på det prestigefyldte akademi Zylkanan og har brug for en livvagt, der ikke tiltrækker sig for meget opmærksomhed. Tian og prins Qil-Qinin må finde sig i hinandens selskab, samtidig med at de takler både snobbede overklassestuderende og den svære magiundervisning. Men det bliver snart det mindste af Tians problemer. Han opdager, at hans afdøde mor engang har gået på skolen, og det er ikke det eneste. Hun har efterladt spor, som tyder på, at hun var tilknyttet den farligste organisation, der findes.
Hvad der før havde været en mission om at finde sin plads i en ny tilværelse som forældreløs, bliver nu erstattet af længslen efter at finde svar på sine forældres død. Men det er ikke uden risiko at søge sandheden.
Skyggesværdet er første bind i Nattens Skygger.

Sandheder & løgne #2: Flere sandheder & løgne
Prøv gratis nuSandheder & løgne #2: Flere sandheder & løgne
Charlottes liv fortsætter hvor det slap i Sandheder & Løgne med fester, veninder og familie. Jason lagde telefonen på spisebordet og blev stående med ryggen til mig. Han kørte den ene hånd over issen et par gange. Så vendte han sig langsomt imod mig. At se Jasons ellers stålfaste ansigtsudtryk udstråle en dyb frustration skræmte mig så meget at tårerne flød over. I dette sekund ønskede jeg brændende at jeg kunne skrue tiden tilbage til første skoledag, at jeg ikke havde fået øje på Oliver, ikke havde danset med ham, kysset ham, gået i seng med ham, ikke en-hel-masse … ”Charlotte. Sæt dig ned,” sagde Jason med dyb alvor i stemmen.

The Hunger Games 1 - Dødsspillet
Prøv gratis nuThe Hunger Games 1 - Dødsspillet
I ruinerne af det gamle Nordamerika ligger nu landet Panem, som består af tolv distrikter. Hvert år tvinger magthaverne i Panem hvert distrikt til at udvælge en pige og en dreng, som skal deltage i Dødsspillet - den årlige kamp om liv og død på direkte TV.
16-årige Kattua bor sammen med sin mor og lillesøster i det fattigste af alle distrikterne. Den dag hun står frem og frivilligt tager sin lillesøsters plads i Dødsspillet, betragter hun det som en dødsdom. Men Kattua har før haft døden tæt på, og hun er klar til at kæmpe for sit liv.
"Dødsspillet er en formidabel bog." - Stephenie Meyer
Lydbogen er indlæst af Grete Tulinius

Ninja Kid 1: Fra nørd til ninja
Prøv gratis nuNinja Kid 1: Fra nørd til ninja
NELSON er en nørd. Han er kikset og klodset … en kæmpe KATASTROFE! Men da han vågner på sin 10-års fødselsdag, opdager han, at han er NINJA! DEN SIDSTE NINJA I VERDEN!
Men Nelson kan ikke engang tage sine underbukser ordenligt på, så det der med at REDDE VERDEN er ikke lige ham ... også selvom han har fået superkræfter.