Klassiske gyserhistorier, okkulte mysterier og moderne mareridt, disse bøger hjemsøger dig på den bedste måde. Her finder du de mest populære gyserbøger. Så lås døren, tag en pude—og tryk play... hvis du tør.
Rosernes torne
I en nær fremtid rammer den mystiske Aurora-virus kvinder, når de lægger sig til at sove. De omsluttes af en tynd kokon, og i søvnen forlader deres bevidsthed denne verden. Forstyrrer man kokonens sarte ydre, vækkes kvinderne til en vild og voldelig trance.
Klodens mænd er overladt til sine i stigende grad primale drifter. Men en eneste kvinde, Evie, er immun over for den sælsomme sovesyge. Er Evie en anomali, der bør studeres, eller en dæmon, der bør jages?
Nye King-læsere kan starte her!
Nordisk gys
Forfattere:
Oplæser:
Novellesamling med isnende fortællinger fra den nordiske litteratur. ”Han hørte ikke sine egne skridt, ikke sneens knitren. I stedet kunne han høre lyde og stemmer, som ellers ikke når menneskeøren”Når dagene bliver korte og kulden sætter ind, er der også visse væsener, som kommer frem. Både trolde, nøkker og jætter. Men den strenge og myndige provst i Selma Lagerlöfs Vandet i Kirkevigen tror ikke på den slags. Lige indtil han hører en stemme hviske under isen.Nordiske gys er en samling af stemningsfulde nordiske gyserhistorier, som får os til at stimle tættere sammen. De bedste, mest gåsehudsfremkaldende fortællinger fra bl.a. Selma Lagerlöf, Herman Bang, B.S. Ingemann og Knut Hamsun.
Hjemsøgt
Hjem er der, hvor hjertet er – også selvom det er hjemsøgt. Collins Cartwright har intet ønske om at vende tilbage til Sweetwater Peak. Men da en ejendomsudvikler truer med at opkøbe familiens antikvitetshandel, har hun intet valg. De behøver dog ikke at få at vide, at hun også kommer hjem, fordi de spøgelser, der har fulgt hende hele livet, pludselig er blevet tavse.Heldigvis har byens nye møbelpolstrer, Brady Cooper, et værelse til leje. Uheldigvis er det fyldt med spøgelser, der ignorerer hende – og Collins hader at blive ignoreret.Brady har sine egne hemmeligheder. Han er flyttet til Sweetwater Peak for at starte på en frisk. I hvert fald ifølge ham selv. Da han tilbyder Collins et sted at bo, aner han ikke, hvad han roder sig ud i. Hun både taler med sig selv og er distraherende smuk.Mens de to kommer tættere på hinanden, begynder grænserne mellem dem – og mellem virkelighed og det overnaturlige – at udviskes.Hjemsøgt er første bog i den paranormale western duet Sweetwater Peak fra small town-romancedronningen Lyla Sage. Gyldendal A/S, Klareboderne 3, 1115 København Kwww.gyldendal.dkgyldendal@gyldendal.dk
Dracula
Advokaten Jonathan Harker rejser til Trans sylvanien for at møde en kunde, men det er alt andet end en almindelig forretningsrejse, der venter ham. Som gæst og fange hos den uhyggelige grev Dracula bliver Jonathan fanget i en frygtindgydende verden fyldt med ældgammel ondskab.Tilbage i England er Jonathans kone, Mina, bekymret for sin veninde Lucy, der på mystisk vis er blevet syg, og som bliver svagere for hver dag, der går. Kan kærlighed, mod og godhed sejre over den ondskabsfulde vampyr?Dracula er en del af Letlæste klassikere som er en ny serie med nogle af verdenshistoriens mest velkendte fortællinger. Historien er genfortalt af Chaz Brenchley og henvender sig især til læsere på 8-12 år. De eventyrlige og stemningsfulde illustrationer er medvirkende til at give historierne nyt liv. Bøgerne kan både bruges til frilæsning eller som en del af et undervisningsforløb i dansk på mellemtrinnet.Letlæste klassikere har genfortalt nogle af verdenshistoriens mest kendte klassikere for at gøre indholdet mere tilgængeligt. Hensigten er at formidle dele af en rig kulturskat, vække læseglæde og give lyst til at læse mere.
Kødets mester
Under en rutinemæssig obduktion på, hvad der ligner et offer for en flugtbilist, opdager den ledende retsmediciner på Los Angeles Retstekniske Institut, dr. Carolyn Hove, nogle mystiske overensstemmelser. Hun kontakter derfor kriminalassistent Robert Hunter fra LAPD‘s Ultravoldsenhed for hjælp. Ikke nok med, at dr. Hove har opdaget, at døden ikke indtraf som følge af en påkørsel – hun har også fundet tegn på, at offeret havde været under intens totur, inden han døde.
Hvad, ingen på det tidspunkt er klar over, er, at dr. Hove blot er stødt på toppen af isbjerget, og at Hunter og hans partner, Carlos Garcia, vil blive ledt på sporet af en forskruet og intelligent morder, som skjuler sig ude i det åbne. En seriemorder, ingen overhovedet vidste eksisterede – en morder, som altid har opereret under radaren og med stor dygtighed har camoufleret ethvert grusomt mord som en fatal ulykke.
Men uden spor, der kan hjælpe med at forklare, hvorfor offeret blev udvalgt, går efterforskningen i stå – indtil endnu et lig med en tvetydig dødsårsag bliver fundet.
Hvad, der hurtigt bliver klart, er, at denne seriemorder ikke har tænkt sig at stoppe – ikke medmindre Hunter og Garcia kan sørge for det.
Men hvordan efterforsker man et mord, når man ikke har nogen ofre? Hvordan fanger man en morder, der ikke efterlader sig et gerningssted? Hvordan stopper man et spøgelse, som ingen kan bevise eksisterer?
”Carter har en baggrund som kriminalpsykolog, og det er med til at gøre morderne i hans bøger endnu mere skræmmende.” - Mail on Sunday
”Carter er en af den slags forfattere, som får det at skrive til at se legende let ud.” - Crime Squad
”En sindssygt god krimiserie. Ekstraordinært godt skrevet, af høj kvalitet og med masser af drama hele vejen igennem” – Liz Loves Books
Ulvetid
Denne gang skreg hun ikke. Hun mærkede heller ikke nogen smerte. Verden kom mod hende i en vanvittig fart, og hun nåede aldrig at mærke efter, om det virkelig var som at flyve, før jord og sten smadrede ind i den lille, skrøbelige, levende organisme, vi kalder et liv.Som ny efterforskningsleder står politikommissær Gabriel Fjell over for et skræmmende scenarie. En fjorten år gammel pige har hængt sig i skoven. Snart går det op for Gabriel og hans kollegaer hos politiet i Haugesund, at pigen har deltaget i et onlinespil, som er ved at brede sig blandt unge i byen. Et spil, der tæller ned til den endelige udfordring: at tage sit eget liv.Sagen river op i Gabriels egen smertefulde sorg fra barndommen, samtidig med at han skal klare sin første efterforskning i den intense kamp mod både tiden og det skræmmende spil. Gabriel må finde den, der står bag spillet. Og endnu vigtigere – han skal hindre, at flere unge begår selvmord.Ulvetid er første bog i serien om politikommissær Gabriel Fjell som er skrevet af den norske forfatter Geir Tangen (f. 1970). Geir Tangen er krimiforfatter og bor i Haugesund på den norske vestkyst. Han underviser unge i udskolingen, har arbejdet som freelancejournalist og er manden bag Norges største krimiblog: bokbloggeir.com. Geir Tangens tre første bøger, ”Maestro” (2017), ”Hjerteknuser” (2018) og ”Død mands tango” (2019), er udkommet på dansk og solgt til 17 lande.
Husker du?
Hele landet går i chok en sommeraften, da den seksårige Villads forsvinder sporløst fra sin fredelige have i Gilleleje. Det værst tænkelige mareridt har ramt familien: Hvem har taget deres barn?Astrid kommer jævnligt hos nabofamilien, hvor hun har deres næsten tavse dreng August i musikterapi. En dag fortæller han pludselig om en usynlig ven, der også kender Villads. Astrid bliver dybt optaget af den særlige drengs psyke, selvom om hun har pause fra psykologistudiet og arbejder i sin mand Toms ejendomsmæglerfirma. Hendes første store opgave bliver at sælge et dødsbo, og hun laver utallige fremvisninger af det smukke gamle hus, men der er ingen, der vil byde på det. Astrid har en sær fornemmelse af at blive overvåget, når hun er i huset.En dag falder hun i snak med en særligt interesseret køber. Da hun viser ham gamle billeder fra huset, bliver overvældes han pludselig af mørke minder, for som barn kom han kom i det smukke hus. Med ét mindes han en ven fra dengang, en dreng, der pludselig forsvandt fra jordens overflade. Præcis som Villads, som hele landet nu leder desperat efter. Men en dag gør Astrid et gruopvækkende fund i det smukke, usælgelige hus, og pludselig tegner der sig en forbindelse imellem en dreng, der har været forsvundet i årtier, og en dreng, alle håber at finde i live.HUSKER DU? er en nervepirrende krimi om det, der engang skete i de huse, vi nu kalder vores hjem.Gyldendal A/S, Klareboderne 3, 1115 København Kwww.gyldendal.dkgyldendal@gyldendal.dk
Tilfældige ofre
Kriminalinspektør Izzy Jaynes aner ikke, hvad hun skal stille op. Politiet i Buckeye City har modtaget et brev fra en person, der truer med at dræbe ”tretten uskyldige mennesker og én gerningsmand”, som hævn for en efter sigende uskyldig dømt mands uretfærdige død. I et forsøg på at forhindre den morderiske hævnakt beder Izzy privatdetektiven Holly Gibney om hjælp til at opklare sagen.
Samtidig drager den kontroversielle feministiske aktivist Kate McKay af sted på landsdækkende turné. Hun tiltrækker skarer af fans – men også fjender. Da en ubehagelig stalker går over stregen, hyrer Kate Holly som sin personlige bodyguard. Og i takt med at truslerne bliver mere og mere voldsomme, komplicerer Kates frygtløshed Hollys arbejde.
TILFÆLDIGE OFRE er den dramatiske opfølger til HOLLY og en fængslende spændingsroman om uhæmmet vrede og retfærdighed, hvis to spor kolliderer i en lige dele skræmmende og spektakulær finale.
Outsideren
En elleveårig drengs skamferede lig findes i en park i sovebyen Flint City. Øjenvidneberetninger og fingeraftryk peger utvetydigt på en af byens mest vellidte indbyggere: Terry Maitland, baseballtræner, engelsklærer, ægtemand og far. Opklarer Ralph Anderson, hvis søn Maitland har været træner for, beordrer en øjeblikkelig anholdelse, og da der findes DNA-spor på gerningsstedet, er sagen så godt som lukket. Men Maitland har et alibi, og det viser sig hurtigt, at der også i denne historie er ufravigelige beviser.
Hvordan kan to modsatrettede forklaringer begge være sande? Hvad sker der med en familie, når så alvorlige anklager fremsættes? Og hvor stopper logik og rationale i forsøget på at forklare det uforklarlige?
Følg med Stephen King til Flint City, hvor frygten stiger
Hører du?
Mens Astrid har pause fra sit psykologistudie og arbejder som ejendomsmægler, bliver hun kontaktet af Bjørg. Hun er enke efter en seriemorder, den berygtede Rottehalemorderen, og ønsker Astrids hjælpe til at sælge sin villa, efter hendes mand er død i fængslet. Han blev dømt for fire drab, men var mistænkt for flere, og politiet udelukker ikke, at han havde medskyldige. Astrid og hendes kusine Ivalo husker stadig den rædsel, rottehalemordene spredte i Danmark i deres teenageår.Astrid bliver dybt fascineret af Bjørg, og med ét ved hun, hvad hendes ph.d. skal handle om: seriemorderes partnere og deres psykologiske profil. Er der fællestræk? Hvordan reagerer man, når man indser, at ens nærmeste er et monster? Rottehalemorderen har familie i USA, og Astrid opsøger dem i et forsøg på at forstå seriemorderens motiver. Hjemme i København hører Ivalo om en række kvinder, der for nyligt er forsvundet, og langsomt aner de et uhyggeligt mønster. Og i det øjeblik, det går op for Astrid, at familiens og Bjørgs fortællinger ikke stemmer overens, ved hun at noget er helt galt.Hvem taler sandt, og hvem kan de stole på?
Jane Eyre
JANE EYRE er fortællingen om den fattige og forældreløse Jane, der vokser op i 1800-tallets England hos sin onkel og dennes tyranniske kone og børn, der mishandler hende både fysisk og psykisk og til sidst sender hende på kostskole.Efter hendes skoletid er forbi, får hun arbejde som guvernante på det store gods Thornfield Hall. Her stifter hun bekendtskab med godsets ejer, den mystiske mr. Rochester, som hun senere forelsker sig i, og sammen med ham lærer hun gradvist sine egne følelser og lidenskaber at kende, men både Thornfield Hall og mr. Rochester gemmer på dystre hemmeligheder.Charlotte Brontë (1816-1855) var en engelsk digter og romanforfatter. Hun var den ældste af de tre Brontë-søstre og hendes romaner er blevet klassikere inden for engelsk litteratur. JANE EYRE blev udgivet i England i 1847 og er hendes mest berømte roman.Charlotte Brontë (1816-1855) var en engelsk digter og romanforfatter. Hun var den ældste af de tre Brontë søstre og hendes romaner er blevet klassikere inden for engelsk litteratur.
Den døde piges skrig
Hvad ville du gøre hvis en pige tilbød dig 5000 kroner for at finde hendes veninde? Halvdelen betalt med det samme?
Anton siger ja. Han gider ikke prøve at finde veninden, men 2500 kroner er rigtig mange penge. Hvorfor skulle han sige nej til dem?
Desværre tager pigen det ikke så pænt at Anton snyder. Hun begynder at sende ham truende beskeder og ubehagelige billeder. Flere af dem taget i Antons hus.
Hver besked afsluttes med ordene: Find hende!
Samtidig begynder Anton at lide af underlige mareridt der alle slutter med en lille lyd.
En lille lyd der næsten giver Anton panikanfald.
KLIK!
Øjne i mørket
Der er gået et år, siden Danny døde under en lejrtur i bjergene. Hans mor, Tina, har været igennem en lang og smertefuld proces med at acceptere det, der skete. Men da det endelig begynder at lysne forude, får hun pludselig et glimt af Danny i en fremmed mands bil. Og ikke længe efter begynder hun at modtage mystiske beskeder fra sin søn ...
Den amerikanske forfatter Dean R. Koontz (f. 1945) er kendt for sine spændingsmættede thrillere, som ofte strejfer andre genrer så som gyser, fantasy, science fiction og satire. Dean R. Koontz har skrevet dusinvis af romaner og noveller og har solgt over 450 millioner bøger verden over.
Tyv
FOR AT FANGE EN TYVMÅ HUN BLIVE EN TYV.Robert er en tyv. En svindler helt uden skrupler. Da et fupnummer går galt, flygter han i al hast og søger ly for natten på et afsidesliggende motel. Marianne Krohn lever et liv uden glæde. Hun er ruineret, svigtet af sin mand og må arbejde på sin tyranniske fars slidte motel. En sen aften ankommer en gæst, som hun genkender. Det er svindleren, der for fem år siden narrede hende fra hjem, job og omdømme. Nu øjner hun en mulighed for at vende alt på hovedet og udføre en spektakulær hævn.Tyv er en del af en serie af intense kortkrimier, hvor hver bog byder på en selvstændig, hæsblæsende og gribende fortælling.Tyv er skrevet af norske forfatter Sven Petter Næss (f. 1973).
Sort vand
Forfatter:
Oplæser:
Serie:
Han vidste, at han var nødt til at gå derud og se efter,men mavefornemmelsen sagde, at han skulle vende om og gå den modsatte vej.Hans ben nægtede at adlyde hjernen.De fortsatte hen mod genstanden, indtil han kun alt for godt kunne se, hvad det var …Det er endelig lykkedes Calvin Matheson at realisere sin drøm om at åbne et bageri i en idyllisk landsby i Lake District. Men gæsterne udebliver, og Calvin må overgive sig til sin kones råd om at promovere caféen på de sociale medier. Snart begynder likes og beskeder at strømme ind – blandt andet fra profilen Blondie-Mel, som påstår, at hun er hans største fan.Imens bliver en lokal eneboer fundet død på en nærliggende strand, begravet fra halsen og ned og efterladt til druknedøden. Det sender chokbølger gennem det lille samfund, for hvorfor ønskede nogen manden død? Og hvem var han egentlig? Kriminalkommissær Imogen Evans er under pres for at finde svar, inden morderen slår til igen.Mens jagten på morderen intensiveres, dukker Calvins beundrer op – og hun er kommet for at blive. Begivenhederne tager en mørk drejning, og Calvin ved ikke længere, hvem han kan stole på – og om han og de mennesker, han elsker, er i fare?Sort vand er skrevet af bestsellerforfatter Mark Edwards (f. 1970).
Eksperimentet
Travis nyder solen og stilheden i det utæmmede bjerglandskab, da en hund gispende og stønnende kommer brasende ud af den tørre underbevoksning. Dens ejer er ingen steder at se. Hunden vil ikke lade ham fortsætte hen ad stien, og bliver ved med at stille sig i vejen for ham. Til sidst bliver Travis uhyggeligt til mode og gribes han af en følelse af at være i fare. Han sætter i løb i den retning, hunden vil have ham i. Rædselsslagen løber han efter den fremmede hund uden at vide, hvorfor han stoler på den, eller hvorfor han flygter. Han kan bare mærke, at noget ondt ligger på lur i vildnisset, og at denne hund er hans eneste redning!
Den amerikanske forfatter Dean R. Koontz (f. 1945) er kendt for sine spændingsmættede thrillere, som ofte strejfer andre genrer så som gyser, fantasy, science fiction og satire. Dean R. Koontz har skrevet dusinvis af romaner og noveller og har solgt over 450 millioner bøger verden over.
Rău clovn
Ni skarpe og diabolske gys skrevet med begejstring og intensitet af Mikala Rosenkilde. Ni historier, der kryber ind under huden på læseren.Her vendes graviditet på hovedet, blomster lover andet end hygge, hjælpsomme børn vækker angst, dukker føles levende, elvere spinder rænker, kendte mødes til middag med særlig menu, en forfatter finder inspiration, en kult dyrker verdens undergang, og en søn vender hjem til mor med døden i sit kølvand.
Senere
For Kings mange fans og et godt sted at starte, hvis man er ny i det store forfatterskab.
At stå ansigt til ansigt med sine dæmoner er nogle gange en del af det at blive voksen.
Jamie Conklin er søn af en hårdtarbejdende alenemor, og det eneste, han egentlig ønsker sig, er en almindelig barndom. Men Jamie er ikke noget almindeligt barn – han ser, hvad ingen andre kan se, og ved, hvad ingen andre kan vide. Og da politiet skal bruge hans hjælp til at fange en morder fra den anden side af graven, opdager Jamie præcis hvor høj prisen for hans evner i virkeligheden er.
Med ekko af Kings klassiske roman It – Det onde, er Senere en skrækindjagende og bevægende roman om tabt uskyld og kampen mod det onde, uanset hvilken maske det gemmer sig bag.
Frankenstein
I sorg over sin mors død begraver den unge videnskabsmand Victor Frankenstein sig i et vanvittigt eksperiment og stykker et væsen sammen af kropsdele fra lig. Ved hjælp af lyn i natten gnistrer han liv i skabningen, men da han ser den åbne sine døde øjne, flygter han i rædsel, og det forladte væsen er overladt til sig selv, mens det vandrer rundt i verden i en desperat søgen efter venskab og forståelse. Overalt møder det afsky og frygt, og verdens afvisninger og dets egen ensomhed ender med at gøre dets indre lige så ondt og ækelt som dets ydre.
"Frankenstein" er ikke bare en gruopvækkende og hjemsøgende gyser. Det er også historien om et væsen, der fødes med potentiale for det gode, men som en uforstående verden forvandler til et hævngerrigt monster, og om et skæbnesvangert bånd mellem skaber og skabning, som ingen af dem formår at bryde.
I samarbejde med eReolen præsenterer Saga Egmont "Stærke stemmer" - en lydbogsserie af klassiske titler indlæst af de bedste stemmer. Her er det "Frankenstein" af Mary Shelley indlæst af skuespilleren Bjarne Henriksen.
Lynet slår ned
Laura bliver født under en voldsom tordenstorm, og hendes mor dør i barselssengen. Dette bliver blot den første ulykkelige episode i Lauras liv, der igen og igen bliver afbrudt af voldsomme og uhyggelige oplevelser. Men hver gang det er ved at gå galt for hende, dukker den samme lyshårede mand op og afværger katastrofen i sidste øjeblik. Er manden hendes skytsengel eller noget ganske andet?
Den amerikanske forfatter Dean R. Koontz (f. 1945) er kendt for sine spændingsmættede thrillere, som ofte strejfer andre genrer så som gyser, fantasy, science fiction og satire. Dean R. Koontz har skrevet dusinvis af romaner og noveller og har solgt over 450 millioner bøger verden over.



















