Millionærdatteren Otta Ellis er på roadtrip med et par venner og en veninde over USA‘s mægtige prærier. Undervejs klager den snotforkælede 19-årige pige over, at der ikke er noget tilbage af Det Vilde Vesten, som hun har set på tv og læst om i bøger – ingen indianere, ingen romantiske røvere med seksløbere i hånden, ingen flokke af bisonokser. Men så render de ind i den moderne cowboy Tom Mix og hans makker Bob Morgan, og nu får de pludselig mere western-romantik, end de overhovedet kunne drømme om!
NB! Historien er udgivet i 1950’erne og skal ses i denne historiske kontekst. Racistiske udtalelser og sprogbrug repræsenterer ikke forlagets holdninger.
Robert Sterling er pseudonym for den danske forfatter Niels Meyn (1891-1957), som skrev et hav af børnebøger og krimier under flere forskellige pseudonymer, heriblandt Arne Klint og Ellinor Bell. Niels Meyn debuterede i 1904 med "Den stjålne undervandsbåd" og nåede at udgive hele 226 værker inden sin død i 1957.