Karl Gjellerups skuespil om Brynhild tager os tilbage til middelalderens Tyskland, hvor helten og dragedræberen Sigurd og hans elskede valkyrie Brynhild ved trolddom og svig bliver adskilt fra hinanden og narret til at gifte sig med andre. Sigurd er endda blevet lokket til at muliggøre Brynhilds ægteskab. Da hun vågner af sin fortryllelse, blander hendes kærlighed til ham sig med had mod ham for det, han har gjort …
Karl Gjellerup (1857-1919) debuterede i 1878 som forfatter med "En idealist" og vandt i 1917 Nobelprisen i litteratur sammen med Henrik Pontoppidan. Karl Gjellerup skrev romaner og noveller og var ofte kritisk over for kristendommen og de gængse normer. Han var inspireret af Georg Brandes‘ litteraturkritik og blev selv en del af Det moderne gennembrud i dansk litteratur.