Mens Leonora Christina Ulfeldt sad fængslet i Blåtårn, forsøgte Otto Sperling den Yngre ihærdigt at få hende og sin far frigivet. I mellemtiden opfordrede han hende til at skrive en selvbiografi om sit spændende liv, sin storhed og fald. Otto Sperling ville formentligt bruge Leonora Christina Ulfeldts værk til at påvirke tidsånden i Europa, og derfor skulle den skrives på fransk. I over 200 år troede man, at manuskriptet var gået tabt, før det i 1952 dukkede op på et gymnasiebibliotek i Hamborg.
Leonora Christina (1621-1698) var grevinde til Slesvig og Holsten, datter af Christian d. 4 og forfatter. Sammen med ægtemanden Corfitz Ulfeldt, styrtede hun fra samfundets høje tinder, da han blev anklaget for landsforræderi. Hun tilbragte derefter næsten 22 år i fangenskab i Blåtårn på Københavns Slot, inden hun i 1685 blev løsladt.
