Über dieses Buch

En magtfuld patriark. En dysfunktionel familie. Et spind af løgne. Da Gustav Bolinder, ejeren af et stort Värmlandsk familieforetagende, trykker på et link i en mail, rammes han af et frygtindgydende syn. En video af hans voksne datter toner frem på skærmen, fastlænket mod en betonmur. Kidnapperen kræver 20 millioner og truer med at dræbe hende, hvis politiet involveres. Familien Bolinder går modvilligt med til kidnapperens krav og betaler løsesummen i al stilhed. Kriminalkommissær John Adderley bliver sat på en mystisk sag, da et lig bliver fundet i bagagerummet på en efterladt bil. Det viser sig, at Bolinder-datteren har en forbindelse til offeret, men hun er ikke til at finde. Adderley rækker derfor ud til resten af familien for at komme i kontakt med hende, og så kompliceres sagen for alvor. Nu begynder en række kaotiske døgn, hvor Adderley og resten af kollegaerne i kriminalpolitiet i Karlstad må optrevle sagen, og hvor den ene mørke hemmelighed efter den anden kommer frem i dagens lys. Det perfekte bytte er femte bind i den nervepirrende serie fyldt med uventede drejninger om kriminalkommissær og tidligere FBI-agent John Adderley.