Et fatalt politidrab på en 21-årig studerende i Husby uden for Stockholm udløser en intens debat om politibrutalitet. Kort efter bliver Pauline og hendes kolleger kastet ud i en intern efterforskning, hvor alle detaljer undersøges. Fra projektilretning og krudtslam til et konfiskeret tjenestevåben, der aldrig burde have forladt politiets aflåste opbevaring. Snart vokser mistanken om manipulerede systemlogfiler, interne lækager og en skjult gruppe, der synes at tage loven i egen hånd.
Serien "Afdelingen for særlig efterforskning" er skabt af Camilla Läckberg i samarbejde med Anna Bågstam, Lisa Bjerre og Malin Karim. Fire stærke, spændingsfyldte stemmer, der tilsammen bygger en sammenhængende serie med tempo, cliffhangers og karakterdrevet drama.
Camilla Läckberg (f. 1974) er en svensk forfatter. Hendes velkendte Fjällbacka-bøger foregår på den svenske Kattegatkyst, hvor hun også er født. Hun er uddannet civiløkonom, og bor med sin mand og deres to børn i Enskede.


















