Viden er magt; lås den op her. Fra historie, arkæologi og naturvidenskab til personlig udvikling, her er de mest populære faglitterære bøger. Bliv udfordret, fascineret, innovér og tænk om. Eller tænk business! Mulighederne er uendelige.
Topliste: Nonfiktion
Afdelingen for magisk tænkning : - og det utrolige potentiale i middelmådighed
Velkommen i Afdelingen for magisk tænkning – stedet, hvor ønsketænkning kan erstatte en reel indsats. Hvor kogebøger om kål er det samme som at spise kål, og hvor PowerPoints og elastikker gør en forskel for medarbejdernes sundhedsprognose.
I Afdelingen for magisk tænkning er der altid varmt under dynen, men desværre holder selvbedraget os tilbage fra at lykkes – både på arbejde og derhjemme.
Så hvordan kommer vi ud af Afdelingen? Ved at omfavne det utrolige potentiale i middelmådighed.
Øhh, hvad?
Hvem skulle have troet, at middelmådighed får os tættere på alt det, vi gerne vil have? Større mental trivsel, sundere vaner, øget produktivitet, bedre nattesøvn og et længere og lykkeligere liv?
Det lyder helt urealistisk. For vi er opdraget til, at vi skal være ekstraordinære. Samfundet råber det, og mange af os går rundt med dårlig samvittighed over alle de ting, vi burde forbedre og alle de steder, hvor vi ikke slår til.
Sagen er bare, at det er en rigtig dårlig ide at forsøge at blive ekstraordinær.
Og igennem bogen vil Morten Münster tage dig på en underholdende rejse gennem samfundet for at vise, hvordan vores besættelse af det ekstraordinære har gjort os syge, dumme og ineffektive.
Men endnu vigtigere får du kuren. Og det er, at du skal omfavne middelmådigheden. Og hvis du lykkes med det, så ender du paradoksalt nok med at blive ret ekstraordinær.
I bogen finder du blandt andet ud af:
<ul> <li>Hvordan man skaber nye vaner, der varer ved</li> <li>Hvorfor de fleste forældre går alt for meget op i opdragelse</li> <li>Hvordan man skaber en bæredygtig karriere uden at brænde ud</li> <li>Hvorfor ’godt nok’ hænger direkte sammen med dit mentale helbred</li> <li>Hvorfor hårdt arbejde er overvurderet, hvis du vil være produktiv</li> <li>Hvorfor folk insisterer på at overkomplicere enkle ting</li></ul>Du skal også høre om banjo-mentalitet, Tanzania-logik og den tankevækkende Niels Hausgaard-regel. Og så kommer Poul Krebs også forbi. I et wingsuit. Det er en lang historie. Du burde virkelig læse den.
Gyldendal A/S, Klareboderne 3, 1115 København K
<a href="https://eur01.safelinks.protection.outlook.com/?url=http%3A%2F%2Fwww.gyldendal.dk%2F&data=05%7C02%7CTCM%40gyldendal.dk%7Ccf27314793274a50122908ddb3091da9%7Cc6f9226c650849ba911a0b73a4c58707%7C0%7C0%7C638863573912352576%7CUnknown%7CTWFpbGZsb3d8eyJFbXB0eU1hcGkiOnRydWUsIlYiOiIwLjAuMDAwMCIsIlAiOiJXaW4zMiIsIkFOIjoiTWFpbCIsIldUIjoyfQ%3D%3D%7C0%7C%7C%7C&sdata=UHWxKiseT7O8cA90%2Fio4EE7cZFPJegMzTZAPkj99Ny4%3D&reserved=0">www.gyldendal.dk</a>
<a href="mailto:gyldendal@gyldendal.dk">gyldendal@gyldendal.dk</a>
Østrogen : Det du gerne vil vide om overgangsalder og hormoner
Østrogen er kvindekroppens grundstof. Alligevel har flere generationer af kvinder kæmpet forgæves for at få hormonbehandling, når deres krop er holdt op med at producere det i forbindelse med overgangsalderen – og er i øvrigt blevet rådet fra at tage hormonerpå et fejlagtigt grundlag. Menopausen er kort og godt blevet bagatelliseret, ignoreret og tabuiseret. Og kvindernes symptomerer blevet fejet af bordet med råd om at ændre livsstil eller at iklæde sig lag på lag af tøj.Her er et udpluk af de almindelige symptomer, man som kvinde kan møde, når mængden af østrogen bliver ustabil eller daler.Hede-svedetureNattesvedUregelmæssig blødningHumørsvingningerØmhed i brystetNedsat sexlystTørhed i skedenTræthedOppustethed, væske retention, luft i tarmeneLedsmerterMuskelsmerter og stivhedKløe i vulva og andre stederSøvnbesværSvigtende koncentrationsevne (brain-fog)Besvær med at huskeHårtabNegleskørhedVægtøgningOveraktiv blæreOsteoporoseUregelmæssig hjerteslagÆndret kropslugtBliver let irritabel DepressionAngst (anxiety)Panic disorder
Berlins brændte bøger
Berlin, 1933. Enorme bål af forbudte bøger oplyser nattehimlen. Nazistpartiet vokser, Berlin er ikke længere et sikkert sted for unge Freya. Hun kan kun se forfærdet til, mens fascismen siver ind gennem alle sprækker i hendes elskede by – og den ellers lovlydige Freya må træffe et valg. Skal hun fortsætte med at være tilskuer eller handle og sætte livet på spil?
USA, nutid. Maddie flytter hjem til sin familie for at finde ro – og sig selv – efter en livskrise. Hun kan dog ikke helt slippe sit arbejde og finder blandt sin bedstefars ting en tysk dagbog fra før krigen. Da hun begynder at læse i den, bliver hun rystet over, hvad den afslører.
Spionchefen : Erindringer fra celle 18
I 20 år har Lars Findsen været en af de mest centrale embedsmænd i Danmark med en sikkerhedsgodkendelse på højeste niveau. Han kender til statens dybeste hemmeligheder og har som den eneste været chef for landets to efterretningstjenester, først PET og senest FE.
SPIONCHEFEN er et unikt kig ind bag kulissen, hvor Lars Findsen har håndteret politiske skandaler med store personlige konsekvenser og været med til at forsvare demokratiet, selvom Muhammedtegninger satte ild til verden, og højtstående terrorister truede Danmark. SPIONCHEFEN handler om at blive opslugt af sikkerhedspolitik, om samfundsændrende terrorsikring og om lyse og mørke sider ved at være en del af magtens indercirkel i Danmark.
I vinteren 2021 blev Lars Findsen anholdt i Københavns Lufthavn, låst inde i celle 18 i Hillerød Arrest og sigtet i en sag, der bliver kaldt den største vestlige efterretningsskandale. For første gang fortæller hovedpersonen det, han kan, om sin historie i en ærlig og personlig selvbiografi.
Baseret på dagbogsnotater beskriver Lars Findsen også sine 71 dage i fængsel, hvor han er med i en madklub, får daglige rutiner og bliver klogere på sig selv.
Vanedyr
VANEDYR er Nicklas Brendborgs nyeste værk efter boghittet GOPLER ÆLDES BAGLÆNS. ”Nicklas Brendborg kortlægger mesterligt vanernes vildspor.” ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Berlingske”Ung forskerstjerne gør det igen: Fremragende bog.” ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Jyllands-Posten En lille brun fugl med hang til store blå æg. Biller i ørkenen, som parrer sig med tomme ølflasker. Og mennesker, der tømmer chipsposer, mens de stirrer på en skærm. Hvordan er vi endt som ufrie vanedyr? Vi spiser usundt, vi spilder tid på telefonen, og vi binger Netflix. Men er det vores eget valg, eller har en hær af forskere, hyret af de største industrier, truffet det for os? Det ligger i alle arters instinkt at ville have mere, større og bedre. Den viden har verdens store virksomheder – fra fødevarer til sociale medier – brugt i deres udvikling af afhængighedsskabende superstimuli. Individets viljestyrke er oppe imod topforskere med hjernescannere, højteknologiske laboratorier og viden om menneskets biologi. Men det betyder ikke, at kampen er tabt. Forstår du først, hvordan de forskellige mekanismer virker, kan du tage magten tilbage. Civilisationskritisk, videnskabeligt, underholdende. Nicklas Brendborg afslører tilværelsens vanestyrede bagside som årsag til århundredets mistrivsel. Nicklas Brendborg er født i 1995, forsker i Molekylærbiologi, ph.d.-studerende ved Center for Aktiv Sundhed på Københavns Universitet. Forfatter til storbestselleren GOPLER ÆLDES BAGLÆNS – VIDENSKABENS SVAR PÅ ET LÆNGERE LIV fra 2021. Udgivet i 28 lande verden over. VANEDYR er solgt til ti lande med flere på vej.
Brødrene Karamazov
Omdrejningspunktet for romanens handling er mordet på den gamle vellystning Karamazov. Opklaringen af mordet er en psykologisk thriller, der er spændende som en kriminalroman. Vi følger hans tre sønner, der på troværdig vis repræsenterer forskellige ideologier: Den ældste, Mitja, er ligesom faderen en udsvævende levemand, den næstældste, Ivan, er den intellektuelle ateist og nihilist, og den yngste, Aljosja, er den barmhjertige og godhjertede kristne, der minder om Fyrst Mysjkin i Idioten. Udover brødrene skildres deres omgangskreds, hvor vi foruden to besættende kvinder møder alle grene af samfundet: overklassen, de fattige, klosterbrødrene og godsejerne.
Brødrene Karamazov var den sidste og største roman, Dostojevskij skrev, og betragtes ikke alene som Dostojevskijs største værk, men også som et af verdenslitteraturens. En utrolig roman om godt og ondt, tro og tvivl, liv og død med dybdeborende psykologiske portrætter, der viser menneskets sammensatte væsen på godt og ondt. Der tages afstand fra nihilismen, og i stedet fremhæves betydningen af skyld, ansvar og medfølelse.
En oversigt over personerne i romanen kan downloades her.
"Den mest storslåede roman, der nogensinde er skrevet." – Sigmund Freud
"De to kapitler i femte bog om Ivans ‘oprør’ og Legenden om Storinkvisatoren når højder, der sjældent er blevet matchet og bestemt aldrig overgået." – Joseph Frank, Dostoevsky – The Mantle of the Prophet, 1871-1881
Udleveret : Historien om Camilla Broe
Camilla Broe er hovedperson i en bemærkelsesværdig kriminalsag.
Denne bog fortæller historien om pigen fra Greve Strand, der søger lykken i solskinsstaten Florida, forelsker sig i en italiensk narkogangster og indblandes i en sag om smugling af 106.000 ecstasy-piller.
Senere skriver hun retshistorie ved som den første dansker nogen sinde at blive udleveret til retsforfølgelse i USA - i et forløb, hvor myndighederne i begge lande spiller med fordækte kort.
Udleveret er baseret på utallige interviews med Camilla Broe, hendes familie, veninder, kæreste og advokater samt indsigt i sagens akter på begge sider af Atlanten. Den tager også læseren med ind bag murene i et amerikansk fængsel gennem eksklusiv adgang til Camilla Broes private dagbøger.
Min mor var besat : Da jeg mødte depressionens dæmon
I november 2016 døde Peter Øvig Knudsens mor. Allerede samme dag besluttede forfatteren, at han ville skrive en bog om hende – og om at være barn af en psykisk syg. I de følgende måneder gik han i gang med sit dokumentariske arbejde som så mange gange før: Han opsøgte dem, der havde kendt hans mor, og bad om aktindsigt i hendes psykiatriske journaler.
Planen var nøgternt og sagligt at undersøge årsagerne til morens depressioner. Samtidig skulle bogen give et billede af de traumatiserende hemmeligheder bag parcelhuskvarterernes pæne facader.
Men under arbejdet med bogen begyndte noget at gå i skred i forfatteren: Peter Øvig Knudsen blev ramt af en svær depression og måtte til sidst indlægges på en lukket, psykiatrisk afdeling.
Min mor var besat fortæller et stykke danmarkshistorie: Om den generation af kvinder, der trods begavelse og drømme blev husmødre, før kvindekampen slog igennem. Og om de børn, der voksede op i et miljø, hvor de borgerlige normer var vigtigere end børnenes trivsel. Samtidig er bogen en stærkt personlig beretning om at skifte syn på psykisk sygdom og psykiatri, på sin mor og sig selv.
Bubbi bliver f****** stjerne
Bubbi er tilbage! Ritta er fast besluttet på at gøre Bubbi ti l stjerne på YouTube og tjene en masse penge. Morten vil helst bare have, at det hele skal være helt normalt. Men pludselig er Bubbi på vej i en flyver til Hollywood, og nu tager det hele en meget uventet drejning. For Morten og Ritta må følge efter for at redde Bubbi ud af kløerne på den gale professor Vortex, der igen har luskede planer med verdens eneste talende hund. BUBBI-serien er skrevet af en af Danmarks største youtubere, Morten Muünster, og børnebogsforfatter Merlin P. Mann ( Taynikma).
Astrid Bricards forsvinden
New York 1970. Den unge designer Astrid Bricard er fast besluttet på at ændre modeverdenen for altid – og at gøre sig fri af sin skæbne som datter af Mizza Bricard, Christian Diors berygtede muse. Da hun møder designeren Hawk Jones, ligner det begyndelsen på noget stort. Astrid vil give alt for at indtage sin plads blandt de store modehuses designere, men inden hun når at sætte det aftryk, hun drømmer om, forsvinder hun …Frankrig, nutiden. Blythe Bricard nedstammer fra nogle af modeverdenens største navne, men det betyder ikke, at hun vil gå i deres fodspor. Den verden har hun vendt ryggen for år tilbage. Skæbnen har dog en anden plan, og Blythe opdager, at der gemmer sig flere hemmeligheder i hendes ikoniske mors og mormors historier, end hun anede. Til sidst er den eneste brik, der mangler, det ene spørgsmål, som ingen har kunnet besvare: Hvad blev der af Blythes mor, Astrid Bricard?ASTRID BRICARDS FORSVINDEN er en hjerteskærende fortælling om kærlighed, mode og magt gennem tre generationer, fra Første Verdenskrig og frem til nutiden, baseret på virkelighedens Mizza Bricard.
Den ultimative hemmelighed
Den verdensberømte symbolforsker Robert Langdon rejser til Prag for at overvære en banebrydende forelæsning af den fremtrædende forsker Katherine Solomon. De to har netop indledt et forhold, og Katherine står over for at skulle udgive en kontroversiel bog med forbløffende opdagelser om den menneskelige bevidsthed, som vil vende op og ned på århundredgamle forestillinger.Da et brutalt mord forvandler rejsen til kaos, forsvinder Katherine pludseligt – og hendes manuskript bliver destrueret. Desperat efter at opspore den kvinde, han elsker, kaster Langdon sig ud i et hæsblæsende ridt gennem Prags historiske gader, forfulgt af en magtfuld organisation og en koldblodig snigmorder udsprunget af byens ældste mytologi.Efterhånden som begivenhederne strækker sig til både London og New York, dykker Langdon ned i en verden af nyskabende forskning og historiske overleveringer, hvor han må finde vej i en labyrint af koder og symboler – for til sidst at afsløre den chokerende sandhed om et hemmeligt projekt, der for altid vil ændre opfattelsen af den menneskelige bevidsthed.Den ultimative hemmelighed er Dan Browns tankevækkende, spektaklulære og konstant underholdende efterfølger til de internationale fænomener Da Vinci Mysteriet, Engle og dæmoner og Oprindelse.
Det forsvundne tegn
Washington, D.C.: Den internationalt anerkendte symbolforsker Robert Langdon bliver inviteret til USA’s magtcentrum af sin ven og højtstående frimurer, Peter Solomon. Men ved ankomsten opdager Langdon, at Solomon er blevet bortført af den mystiske Mal’akh, der vil have adgang til frimurernes største hemmelighed: Det forsvundne tegn.Kan Langdon nå at redde sin ven og forhindre, at en ældgammel viden falder i de forkerte hænder? Mens han kæmper en kamp mod uret, må Langdon navigere i en verden af mørk frimurermystik og århundreder gamle myter, der alle peger i retning af en eneste, ufattelig sandhed.Tredje bog i Robert Langdon-serien.
Nordamerikas mareridt
Fra de vidtstrakte vildmarker til de travle forstæder gemmer Nordamerika på rystende hemmeligheder. I denne samling af lydfortællinger dykker vi ned i de mørkeste kapitler fra Canada og den amerikanske stat Alaska, hvor skræmmende forbrydelser kaster lange skygger.
Hør om den grufulde sag om en myrdet familie i det centrale Canada, hvor en 12-årige datter forsvinder sporløst, kidnappet af en bekendt. I en anden sag fra Vancouver modtager en ung mor en krimi, hvis understregede passager begynder at afspejle hendes eget liv. Den sidste passage i bogen er beskrivelsen af et mord.
Rejs til Alaska, hvor en ung kvinde ser en maskeret mand kort før lukketid i den kaffebar, hun arbejder i, og afslører historien om en seriemorder, USA ikke vidste fandtes. Hør også om den 14-årige Leslie, der aldrig når hjem efter at være blevet låst ude af sin mor. Og den uhyggelige tilståelse fra en mand med blod på tøjet, der hævder at have begået mord i søvne.
Nordamerikas mareridt dykker ned i de mest rystende og bizarre kriminalsager, hvor det onde gemmer sig lige under overfladen.
En verden af mord
Denne lydbogsserie går tæt på de virkelige kriminalsager, der har sendt chokbølger gennem en hel nation, og viser, hvordan én skelsættende begivenhed kan forandre et land for altid. Det er sager, der fortæller en større historie om det land, de er begået i. Den dag i dag vækker forbrydelserne både fascination og rædsel – enten fordi de er så ufatteligt bizarre, eller fordi de rammer vores dybeste, mest menneskelige frygt.
Thomas Klinkby er podcastproducent ved produktionsselskabet Buddy Buddy, og han har udviklet og produceret knap 50 podcasts i Danmark og internationalt, og tidligere stået i spidsen for banebrydende medieudvikling i DR. Thomas er også en erfaren speaker, fortæller og podcastvært.
Jeg er autist : En kat i en verden af hunde
Jeg er autist er Hildur Grauslund Nielsens rørende, poetiske, til tider triste, men også underholdende fortælling om at leve sit liv på kanten af samfundet. Hun ser sig selv og andre autister som katte i en verden af hunde. Mellem 1 og 2 procent af verdens befolkning har autisme, og 30 procent af alle mennesker har et eller flere autistiske træk. At forstå autistens verden er for mange mennesker det samme som at forstå sig selv bedre – eller den anderledes kollega, elev eller ens eget barn. Hildur Grauslund Nielsen har Aspergers syndrom, som er en profil på autismespektret. Som mange andre autister har hun særinteresser. Sproget og hjernen interesserer Hildur, og hun har derfor en helt unik evne til at formidle verden set gennem en autists øjne.
„ … det forunderlige er, at det, autisten mærker i rå form, kan langt de fleste genkende i varianter. Vil du blive klogere på dig selv og på dine tanke- og handlemønstre, skal du læse denne bog.” Adm. direktør Carsten Lassen, den socialøkonomiske virksomhed Specialisterne, der skaber job for mennesker med autisme
„Jeg vil anbefale Jeg er autist til enhver, som er berørt af autisme, uanset om man selv har diagnosen eller er pårørende eller fagperson. Bogen er et vigtigt bidrag til at udbrede insiderviden om autisme til alle, som kun kender autisme udefra. Temaerne er trukket som perler på en snor lige fra diagnostik til angst og depression og med en stor dosis overvejelser om arbejdsliv og sociale behov.” Psykolog Kirsten Callesen, Psykologisk Ressource Center, specialist i autisme
Kan man tænke sig rask?
Kan man så egentlig tænke sig rask? I podcastens foreløbigt sidste afsnit kulminerer den viden vi har tilegnet os hidtil, når vært Thomas Breinholt ser på alle facetter af det spørgsmål. Og svaret er nok ikke helt så simpelt, som vi kunne håbe på. Med i studiet for at hjælpe med at undersøge spørgsmålet er Zenia Funch, der efter hun fik en alvorlig kræftdiagnose, har lagt sit liv om for at prøve at forlænge det. Du skal også høre fra lægerne Christian Vøhtz og Maria Langbak, som diskuterer hvordan vi bedst behandler patienter i vores sundhedssystem.
Vært: Thomas Breinholt
Case: Zenia Funch
Gæster: Christian Vøhtz og Maria Langbak
Producer: Ida Frisk Carstensen
Redaktør: Andreas Lindinger Saxild
Kan man tænke sig rask?
Thomas Breinholt undersøger den videnskabelige sammenhæng mellem sind, sygdom og helbredelse i en tankevækkende podcastserie, der med både rørende casehistorier og førende eksperter spørger, om vi mennesker er i stand til at tænke os raske?
Thomas Breinholt (f. 1964) er uddannet cand.agro. og har gennem mange år arbejdet som programtilrettelægger og fakta- og dokumentarchef på TV 2. Han har lavet flere programrækker, der kredser om denne bogs emne – fra ”Åndernes Magt” til ”Kan man tænke sig rask?”

Jytte fra Marketing er desværre gået for i dag : Sådan bruger du adfærdsdesign til at skabe forandringer i den virkelige verden
Jytte fra Marketing er desværre gået for i dag : Sådan bruger du adfærdsdesign til at skabe forandringer i den virkelige verden
Barack Obama brugte det som sin hemmelige konkurrencefordel til at vinde to valg. Virksomheder som Google, Amazon og Novo Nordisk bruger det til at skabe innovation, øge compliance, forbedre arbejdsmiljøet og sælge flere produkter. Og succesfulde ledergrupper i C20-indekset er begyndt at bruge det som deres foretrukne strategiske greb.
Men hvad er det for en indsigt, der her er tale om? Svaret er adfærdsdesign. Mennesker i den virkelige verden opfører sig nemlig ikke som de mennesker, vi bygger vores alle vore sædvanlige strategier til. Faktisk modarbejder vi menneskets biologi og psykologi, når vi insisterer på, at gode argumenter, brændende platforme, klassisk change management, pjecer, kampagner og fællesmøder er vejen frem.
Obama, Google og alle de andre har i stedet anvendt en evidensbaseret tilgang til at ændre adfærd, og når du har læst Jytte fra Marketing er desværre gået for i dag, kan du også gøre den til din. I bogen omsætter Morten Münster de seneste 40 års forskning i menneskers adfærd til en lettilgængelig metode i fire trin – en helt konkret håndsrækning til alle ledere og medarbejdere, som sulter efter alternativer til de gængse virkemidler.
Find hjem til dig selv igen : Væk din traumeramte krop med øvelser
Denne bog dykker ned i chok og traumer, der kan forankre sig i nervesystemet. Med udgangspunkt i den kropslige tilgang til traumer og stress ser den nærmere på, hvordan traumer kan påvirke vores helbred. Den går således skridtet videre end at fokusere på almindelig hverdagsstress.
Chok og traumer forstyrrer vores indre flow, og vi kan blive fanget i uholdbare tilstande af kamp, flugt eller fastfrysning. Smerter, træthed og humørsvingninger er kroppens vejskilte, der peger på ubalancer i nervesystemet. De fysiske manifestationer – som spændinger og blokeringer – af disse psykiske tilstande kan blive ved med at holde os tilbage, hvis ikke vi bevidst vælger at lytte til og handle på disse kropslige beskeder.
Nøglen til at genoprette det indre flow er at give os selv tid til at mærke, forstå og forholde os til smerten snarere end at undvige den. Det kræver et skift fra ”blot” at overleve til aktivt at deltage i eget velbefindende.
Find hjem til dig selv igen er et essentielt værktøj for traumeramte, der ønsker at arbejde specifikt med traumerne. Bogen tilbyder dybere dyk ned i selve traumernes natur og arbejder med fastlåst energi gennem en kropslig tilgang til heling.
Den tilbyder 73 konkrete kropslige øvelser og mentale tilgange til at forløse den energi, der er blevet fastlåst efter traumatiserende hændelser, og hjælpe den traumeramte til at finde hjem til sig selv igen. Mange af øvelserne er desuden suppleret med lyd- og videofiler, som kan tilgås via QR-koder, hvilket giver en ekstra dimension af støtte og vejledning.
Bogen er først og fremmest en øvelsesbog, der henvender sig til personer, som ønsker at bryde fri af deres traume og få bedre kontakt og kendskab til egen krop. Og den henvender sig til professionelle, som arbejder med unge og voksne, der lider af traumer, stress, fysiske eller psykiske lidelser m.m.
"'Find hjem til dig selv igen' er en ekstremt læsevenlig bog. Ikke mindst en af de vigtigste bøger, når det kommer til at hjælpe mennesker […] En vigtig bog at læse, også for dig, som ikke mener at have nogle traumer med i bagagen." - Fra bogens forord af Lotte Paarup, fysioterapeut og åndedrætsterapeut og forfatter til bogen "Når kroppen siger fra".
Vølvens vej - Flammesværdet
Ragnarok nærmer sig i femte og sidste bind af Anne-Marie Vedsø Olesens episke fortælling om vølven Snehilds rejse gennem livstræets ni verdner. Synerne er ved at tage magten over Snehild, der må opsøge asegudernes konge Odin i Asgård, for at genvinde kontrollen over sine vølveevner. Imens tiltager opløsningen i Yggdrasil, fimbulvinteren strammer sit knugende greb, og i dybet bobler essen hos ildjætterne. Den lovløse kragedronning Berghild samler røverklanen til strid under sit hævnsværd, i Alflev opfostrer høvding Une den dræbte kong Aslaks søn, og i Himlinge smeder ypperstepræstinden Ragnfrid rænker mod det nye kongepar. Hver niende dag skælver verden, når den lænkede Loke skriger af smerte. Men hvad er asernes rolle i den forestående undergang? Og hvilken skæbne venter Snehild?
Anne-Marie Vedsø Olesen (f. 1962) har en lang række anmelderroste og prisbelønnede historiske romaner bag sig. Med sin store viden om nordisk mytologi og Danmarks oldtid er hun på hjemmebane i det eventyrlige univers, hun udfolder for sin læser i Vølvens vej, der blandt andet er inspireret af Vølvens spådom fra Den poetiske Edda.
Fald i søvn på 20 minutter med guidet meditation
I denne 20 minutter lange meditation guider Annasophia dig nænsomt ind i søvnen. Uanset om du er på vej i seng efter en lang dag eller er vågnet midt om natten, bliver du inviteret til at give helt slip – på tanker, spændinger og præstation.
Guidede spirituelle meditationer til din hverdag
I denne serie af guidede meditationer finder du en række forskellige meditationer med et spirituelt islæt. De spænder bredt i fokus og længde, så du altid kan finde en, der passer til din tid og dine behov.
Uanset om du har brug for at falde i søvn, komme godt op om morgenen, stoppe tankemylder eller åbne dit hjerte, står Annasophia Petri Holm klar til at guide dig gennem meditationerne til din hverdag.
Annasophia Petri Holm (f. 1994) er uddannet tv- og medietilrettelægger fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, DMJX. Derudover er hun også yogalærer og astrolog. Hun tror på, at alle har en spirituel side og at vi træffer bedre valg, når vi er i kontakt med den del af os selv. Annasophia står bag podcastsene ”Det spirituelle hjørne”, ”Det astrologiske hjørne” og ”Talmagi”, samt bøgerne ”Alt det, vi ikke ser” og ”Talmagi”.
Nedsmeltning
En bombe eksploderer i Demokratisk Klima Fraktions hovedkontor kort før et EU-klimatopmøde i København, og organisationens eneste medarbejder dør. Flere mindre klimaaktioner kulminerer med et brandattentat mod Danmarks kontroversielle klimaminister, Ib Boldbjerg, der er kendt for at være en brutal politiker.
Ulrik Torp er blevet chefredaktør på den gratis ugeavis ValbyPosten. En række – for ugeavisen uvante – kritiske artikler om Valbys lokale toppolitiker Ib Boldbjergs private boligforhold, sætter Torp på sporet af kræfter, der for enhver pris vil gøre klimatopmødet til en fiasko. Samtidig kæmper Ulrik Torp på den private front både med sit helbred og med den fortabte søn, der efter tre år pludselig vender tilbage fra Bruxelles som fuldtids klimaaktivist sammen med en ny kæreste.
Til sidst tvinges Ulrik Torp til at vælge imellem karriere, klima og familie.
Spændingsromanen Nedsmeltning er skrevet af Niels Krause-Kjær (f. 1963). Han er uddannet journalist og arbejder i dag som vært på DR2 Deadline. Efter en periode som pressechef for Den Konservative Folketingsgruppe skrev han den politiske thriller Kongekabale, der blev filmatiseret i 2004. Opfølgeren til Kongekabale, Mørkeland, udkom i 2019, og i 2020 fulgte tredje bind, Fandens forår.


















