Hanzi er en dygtig danserinde på en berlinsk kabaretklub, men hun er endnu så ung, at hun kun kender livet i teorien. Hun er endnu ikke klar over, hvilke farer der lurer i kabaretens lumre mørke, hvor unge piger sjældent forbliver unge særlig længe, og hvor selv den bedste danserinde kun er et nummer …
"Kun et nummer" er baseret på forfatterens egne erfaringer som kabaretdanserinde. Bogen udkom første gang i 1944.
Willy Corsari (1897-1998) er den hollandske skuespiller, forfatter og komponist, Wilhelmina Angela Schmidts, kunstner- og pennenavn. Corsari blev kendt som den hollandske Agatha Christie på grund af sin enorme popularitet inden for den klassiske krimigenre. Hun fik sin litterære debut i 1927 og udgav siden (og helt frem til begyndelsen af 1970’erne) en lang række romaner, som er blevet oversat til adskillige sprog og hyldet verden over.