Jeppe Aakjær debuterede som digter i 1899 med romanen "Bondens Søn". I de efterfølgende år fulgte hans første digte og novellesamlinger. Det var i årene fra 1899 til 1904, hvor Aakjærs anden roman "Vredens Børn" udkom, at hans forfatterskab for alvor fandt sin form. I "Mindebogen" er samlet en række breve fra Jeppe Aakjær til hans ældre bror Jens, hvor den udvikling, han gennemgik i perioden, træder tydeligt frem.
Jeppe Aakjær (1866-1930) er digteren bag flere af Højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt inden for genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.