Den fortælling, vi nu skal i gang med, handler om tiden fra 1915 til 1960. Det vil sige, fra kvinder fik stemmeret til opfindelsen af p-pillen. Vi kommer til at se tiden gennem øjnene på tolv forfattere fra Norden, der alle var kvinder, der fik nok. De insisterede på retten til at elske dem, de ville, rejse, hvorhen de ville, se ud, som de ville, og på at være meget mere og meget andet end hustru og mor. Selvom vi i løbet af fortællingen bevæger os femogfyrre år frem i tiden, og selvom vi bevæger os på tværs af de nordiske grænser, var de tolv forfattere optaget af de samme spørgsmål, de sloges med de samme begrænsninger i deres liv, og de forsøgte alle at finde fodfæste i en tid, hvor de traditionelle værdier blomstrede. Dermed åbner fortællingen om kvindernes liv og værker for et stykke af vores fælles historie. Vi kommer til at møde kvinder, der er en del af vores kanoniserede historie, og kvinder, der ikke længere nævnes med et ord. Ingen af dem ville lade sig nøje, ingen af dem havde tænkt sig at leve med “plejer”, og de nægtede at sidde fast i roller, som andre havde defineret. De havde fået nok.
