Lone Aburas' første digtsamling er digte om parallelsamfund og tvangsudsendelser, om kemisk krigsførelse og kollapsede systemer, om historieløshed, slumturisme og den ugentlige lottokupon – og så med ét blander en anden stemme sig: hendes egyptiske far, Babas stemme, som genlyder af sproget og smerten fra en tabt verden. Pressen skrev:"Fuldstændig fantastisk digtsamling"– ****** Jyllands-Posten"Original og effektfuld ... ikke let at ryste af sig"– ***** Kristeligt Dagblad"Læsterligt læseværdig digtsamling"– Weekendvisen







