(10)

Det sidste gidsel - Flugten fra Saddam Hussein (del 1)

Audiolibro


Baseret på bogen 'Det sidste gidsel' af Ole Sønnichsen og Henrik Thomsen.

De irakiske tropper stormer ind over de kuwaitiske grænser og overrasker hele verden. Op mod 100 dansker er pludseligt taget som gidsler i Kuwait. Inde på den danske ambassade arbejder attaché Mogens Pedersen, for at få de danske gidsler sikkert hjem. De irakiske soldater kontrollerer i gaderne og Mogens Pedersen arbejder på at få danskerne til Bagdad, hvorfra han håber, at det er nemmere at få de dansker gidsler sikkert hjem.

Den 2. august 1990 invaderer irakiske soldater på befaling af diktatoren Saddam Hussein oliestaten Kuwait. Invasionen betyder, at op mod 100 danskere gennem efteråret 1990 bliver holdt som gidsler. På den danske ambassade i Kuwait arbejder den danske attaché Mogens Pedersen, der nu står i spidsen for at hjælpe danskerne hjem, en efter en. Men da det bliver Mogens Pedersens egen tur til at rejse hjem, ser det pludselig sort ud. Irakerne vil ikke lade ham rejse. Det bliver et kapløb med tiden at få Mogens Pedersen smuglet ud af landet, inden den varslede Operation Desert Storm sættes i gang og krigen bryder ud. Denne podcast fortæller den utrolige historie om en hemmelighedsstemplet redningsmission, der blandt andet involverede en postsæk, en hundehvalp og en dosis amfetamin.

Medvirkende: Mogens Pedersen arbejdede som attaché på den danske Ambassade i Kuwait, da Saddam Hussein og hans tropper invaderer Kuwait.

Mads Sandau-Jensen arbejdede som planlægningschef i Udenrigsministeriet, og var kendt som problemknuseren, der blev sendt ud til de danske ambassader, når det virkelig brændte.

Tine Astrupgaard arbejdede i Udenrigsministeriets kommunikationscenter i 1990. Hun har erfaring fra FN-hovedkvarteret i New York og ambassaderne i Moskva og Warszawa.

Podcasten er produceret af journalisterne Emma Severinsen og Dennis Hursid.