Under sine ungdomsrejser opholdt Palle Rosenkrantz sig i tyske godsejerkredse, hos diplomater i Rom og på de danske herregårde, hvor han samlede sig den skat af viden om egne og personer, som dukker op i hans bøger, blandt andet i "Herluf Trolles drenge". Også sin tid på kostskolen Herlufsholm ligger som inspiration bag denne roman.
Palle Rosenkrantz, (1867-1941), startede sin forfattergerning efter en konkurs i 1898, hvor han opgav sin juridiske karriere til fordel for en tilværelse som erhvervsforfatter. Hans forfatterskab hører til samtidens allermest omfangsrige og spænder fra roman og drama til debat- og personhistoriske værker. Rosenkrantz slog dog især igennem som dansk pioner inden for krimigenren og udgav i alt godt et dusin romaner og tre novellesamlinger i genren. Siden 1987 har Det Danske Kriminalakademi årligt uddelt en "Palle Rosenkrantz-pris" til indstillede kandidater.