Henrik Pontoppidan giver i fem forunderlige noveller et skarpt billede af en lang række sociale forhold i Danmark omkring 1880. Vi møder de fattige husmænd, de rige gårdejere, og præsterne som er noget for sig.
Mest forunderlig er måske historien om to forskellige strandinger. De sker med mange års mellemrum, men ligheden er i grunden ganske forfærdelig. Ved den sidste stranding befinder vi os endda i det, som Pontoppidan et andet sted kalder for fremskridtets og humanitetens århundrede.
