Den danske forfatter Erik Skram ser tilbage på 1800-tallets danske digteres brug af ordet kunst og deres syn på, hvad en digter er, og hvad han eller hun skal kunne for at have ret til at kalde sig digter. Han citerer blandt andre digterne Henrik Hertz, Johan Ludvig Heiberg samt maleren Axel Helsted, inden han redegør for sin egen holdning.
Erik Skram (1847-1923) var en dansk naturalistisk forfatter. Han var tæt forbundet med Det Moderne Gennembrud og var desuden gift med en af periodens fremmeste kvindelige forfattere, norske Amalie Skram. Forfatterskabet satte især den kvindelige seksualitet og kærlighed på dagsordenen.
