Richard banden omhandler en periode i Skagen ved afslutningen, og kort efter 2.verdenskrig , hvor det ikke var en videnskab at få, og opdrage børn, og hvor børnehaver, ungdomskonsulenter, mentor, curling børn, dampbørn, utilpasede unge og besættere m.m. var ukendte begreber -nemlig i peroden da bedstefar var dreng.
Her var de unge ofte overladt til sig selv og deres fantasi og kreativitet med hensyn til at få tiden til at gå indtil mor og/eller far kom hjem fra arbejde.
Her kunne de lege og udleve deres drømme og fantasier uden overvågning af pædagoger og forældre. Det gjorde dem til hele mennesker der ikke senere i livet havde behov for kanindræberkurser og lignende.
Som oftest gik moderen dengang hjemme og forestod den strenge opdragelse medens faderen var på havet som fisker.
