I En kan aldrig vide er hovedpersonen 17 år og lige ankommet til sit midtjyske fødesogn Sørling. Han håber at få rede på, hvem der er hans kødelige mor og hans rigtige far. Om muligt også få viden om pigen, som han engang tilfældigt mødte. Nu er sproget hans stærkeste side, hvorved han adskiller sig fra en bondekultur, som har haft en nødtørftig skolegang.

I 1817 er kong Frederik 6. enevældig hersker over Danmark, der er i knæ efter statsbankkarotten i 1813 og tabet af Norge i 1814. Det er hårde tider, og fattigdommen plager især almuen, og hovedpersonen skal indordne sig de mange disciplinerende love, der især var rettet mod almuen, som dengang udgjorde 80 % af landets befolkning. Med andre ord er romanen også et studie i bevidsthedsdannelsen hos en 17-årig, der skal forholde sig til en uomgængelig verden.

En kan aldrig vide er en selvstændig fortsættelse af Livets salt.