Lydia Gouardos smertehelvede begyndte, da hun var ni år gammel. Hun var fange i sin fars hus. Til tider voldtog faren hende flere gange dagligt, og hendes stedmor gjorde intet for at hjælpe hende. Hun blev ofte låst inde på loftet i flere dage ad gangen. Indimellem, når hun var blevet gennembanket, ville hun prøve at stikke af, men politiet bragte hende altid hjem indenfor kort tid. Ingen greb ind: Ikke naboerne, ikke politiet, end ikke lægerne på det hospital, hvor Lydia fødte sine seks børn – heller ikke selvom hendes far pralede over for lægerne med, at det var hans børn. Lydia var så hjernevasket, at det først var efter hendes fars død i 1999, at hun forstod, at det, hun havde været udsat for, ikke var normalt. Hun lagde sag an mod sin stedmor, som i 2006 endte med at få en dom på fire års fængsel.
