Vingt-quatre heures de la vie d’une femme

Stefan Zweig

Stefan Zweig (1881-1942) var en østrigsk forfatter af jødisk herkomst. Han studerede filosofi ved universitetet i Wien og var en kosmopolitisk europæer, der boede og rejste i meget af verden. I 1901 debuterede han med digtsamlingen Silberne Saiten, men det var især prosaen – heriblandt en lang række noveller, essays og romanbiografier – der gjorde Zweig kendt og elsket i mellemkrigstidens Europa. I 1930'erne var Zweigs værker blandt de mest oversatte tysksprogede i verden, og samtidig arbejdede han selv flittigt som oversætter af bl.a. Charles Baudelaire og Émile Verhaeren. Zweig anså det som litteraturens væsentligste opgave at forsvare det fællesmenneskelige. Hans oplevelser under første verdenskrig havde gjort ham til overbevist pacifist, men da Hitler kom til magten, og Zweig som jøde måtte flygte til England, led hans humanistiske idealer et alvorligt knæk. Efter udbruddet af 2. Verdenskrig rejste han over New York til Brasilien, hvor han i 1942, sammen med sin hustru, begik selvmord i fortvivlelse over Hitlers succes og Europas fremtidsudsigter. Verden af i går er titlen på Stefan Zweigs erindringer, der udkom posthumt i 1942 og i dag står som det betydeligste og mest læste værk i forfatterskabet.