âDet er ikkâ sĂ„ ringe enddaâ. SĂ„dan udbrĂžd Gunnar overrasket til Minna i berĂžmte reklamer i 1990âerne, nĂ„r hun lavede fiskeretter uden ben. Men danskerne har svĂŠrt ved at sĂŠtte rĂždtunge, knurhane og andet godt fra havet pĂ„ bordet. BĂ„de fĂžr og efter den store fiskeriudstilling i 1912, hvor erhvervet fĂžrste gang var ude med snĂžren og ville anerkendes. StĂžrre motorer og ny kĂžleteknologi gav stĂžrre fangster og frisk fisk hver dag â uafhĂŠngig af Ă„rstiden. Men dengang som nu er problemet det samme. Folk vil ikke spise fisk to gange om ugen. I dag holder flere drĂžmmen om den lyseblĂ„ kutter og de sunde fisk i live, selv om fiskeriet ogsĂ„ er fanget i et net af politisk kontrol, kvotekonger og klimaĂŠndringer.