(0)

Freuds elskerinde

e-bok


Minna Bernays er ung og smuk, og desuden er hun overordentlig velbegavet. Men selv i 1890'ernes Wien, hvor det vrimler med avantgardekunstnere og revolutionĂŠre, har en kvinde som hun ikke ret mange udfoldelsesmuligheder. Hvis hun ikke finder en ĂŠgtemand og trĂŠkker sig tilbage i rollen som hustru og mor, kan hun kun se frem til at blive enten guvernante eller selskabsdame.

Minna har absolut ikke lyst til nogen af delene, men hun skal jo leve. I sin desperation opsĂžger hun sĂžsteren Martha, der er gift med Sigmund Freud. De har seks bĂžrn sammen, og Martha kĂžrer hans husholdning med militĂŠrisk prĂŠcision. Men hun afskyr hans forskning i seksuelle perversioner og drifter, og hun kalder hans skrifter 'pornografiske'.

I modsĂŠtning til sin sĂžster er Minna stĂŠrkt fascineret – bĂ„de af manden og af hans arbejde. Og hun tiltrĂŠkkes uhjĂŠlpeligt og fatalt.

’Freuds elskerinde’ er en roman, der bygger pĂ„ kĂŠrlighedsaffĂŠren mellem Sigmund Freud og hans svigerinde, Minna Bernays. Bogen begynder i 1895, hvor Minna flyttede ind hos familien Freud i Wien. Hun boede hos dem i over fyrre Ă„r, hun giftede sig aldrig og fik ikke selv bĂžrn.

I over halvfjerds Är har der cirkuleret rygter mellem biografer og historikere om forholdet mellem Freud og Minna Bernays. Havde eller havde de ikke en affÊre? FÞrst nu er svaret pÄ det spÞrgsmÄl blevet klart besvaret.

Den langvarige strid om Sigmund Freuds affÊre med sin svigerinde Minna Bernays begyndte i 1957 med Carl Jungs pÄstand om, at Minna betroede ham, at hun havde en intim affÊre med Freud.

I 1982 offentliggjorde den kontroversielle Freud-forsker Peter Swales en artikel i ’New American Review’, hvor han hĂŠvdede, at Minna ikke blot havde haft en affĂŠre med Freud; hun var ogsĂ„ blevet gravid og havde fĂ„et en abort. Swales’ teori vakte heftig debat i de fĂžlgende Ă„r, specielt fra prominente Freud-forskere som Peter Gay og Paul Roazen. Men efter Franz Maciejewskis fund af en schweiziske hotelbog i august 2006, revurderede betydende forskere deres mening, og det blev gradvist anerkendt, at Freud havde to koner.