Über dieses Buch

Han blev født i et af Københavns fattigste kvarterer, men endte med at opbygge et netværk, der nåede helt ind i politiets og efterretningstjenestens inderste cirkler. I årene under og efter besættelsen blev han kongen af den sorte børs, og da hans historie blev afsløret, udviklede den sig til den største korruptionsskandale i dansk politis historie. I dette afsnit fortæller værterne Frederik Strand og Camilla Sager historien om manden, som hele Danmark lærte at kende som Edderkoppen – med udgangspunkt i et loddent selvportræt på bagsiden af et maleri.Værter: Camilla Sager og Frederik StrandKlip og tilrettelæggelse: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildForbrydelsens genstandeDansk kriminalhistorie er fyldt med spektakulære genstande, der har haft afgørende betydning for efterforskninger gennem tiden. Gerningsvåben, bevismateriale, kriminaltekniske spor. Mange af genstandene er hverdagsagtige imens andre får én til at slå øjnene op - men fælles for dem alle er, at de gemmer på en grusom historie. I 'Forbrydelsens genstande' fortæller vært Frederik Strand historierne bag genstandene der har formet dansk kriminalhistorie.Frederik Strand er til daglig museumsleder på Politimuseet, og så er han vært på adskillige podcasts og forfatter til flere bøger om dansk kriminalhistorie, blandt andet om det danske rejsehold og uropatruljen.