“Lue har fundet sin plads og slået åren ud. Han prøver at orientere sig i halvmørket, men han kan kun se mørke skygger inde mod kysten.
Og nu kan han mærke strømmen… Det kan de alle. De driver sidelæns – sidelæns ind mod brændingen! Den brusende lyd kommer nærmere, og de kan se lyse skumsprøjt, hvor havet slår mod klipperne.
De ikke længere driver, de bliver trukket ind mod brændingen – og det går stærkt! Ran har dem i sit net!
Årerne rammer vandet, og Bølgekløver begynder at vende stævnen, men bliver stadig suget ind mod klipperne.
Årerne pisker i vandet. De har ingen rytme. Lues åre rammer Thyges, og de mister begge deres tag. Lyden af træ, der rammer træ, og urytmisk plasken får panikken til at brede sig som en hedebrand. Ran har dem i sit net. Det er kun et spørgsmål om tid, før Bølgekløver bliver splintret mod klipperne …”
