Hun var født ind i fattige kår, siges det i Toscana. En bondedatter. Alligevel voksede Cilia dem alle over hovedet med sin skønhed. Allerede mens hun som pige bar vand hjem til sin fars geder, lyste hun op mellem de voksne piger på engen. Hvor meget dejligere blev hun ikke som kvinde! En dag fulgte vi præsten, Alexander, og vi krydsede højlandet med trækvogn og æsel, os to sorte disciple sydfra, Balthasar og jeg. Hun sad der på vognen, hvor Alexander havde løftet hende op, da han tog hende med sig – som en fri kvinde naturligvis. Allerede den første nat gik præsten i seng med Cilia. Deres Højhed, er lysten da ikke hellig? Lever vi ikke kun en kort stund? Hun legede med os, de to disciple, til vi ikke kunne holde floderne tilbage og hun tømte os ... Sådan gik det hele natten. Vi sov alle i et kærligt hav af afslappet kød. Ikke Cilia dog, hun sov måske aldrig ... Det var en tid, hvor dagene stod stille. Læs også Korsettet og Den røgede laks.
