"De smukke piger
I denne varme sommer
ser jeg med undren de
mange skørter som krydser
hvor er fordums skønheder
hvor er alle de
der kunne tænde
de der kunne
vække en pirrende attrå
jeg undres
føler et stik af beklagelse
leder positivt
men alle er de amputerede
alle er de uden attrå
mod dig rækker
min drifter
min længsel
mod dig stråler
al mit begær
mod dig
alene"
"Tilist" er en smuk kærlighedshistorie skrevet i digtform. En række små digte væver tilsammen et tæppe af poesi, begær, længsel og kærlighed, der bliver til en enestående historie, som enhver alligevel vil kunne spejle sig i.
Robert Dumong er en dansk forfatter. Han har både skrevet børne- og voksenbøger, rejsebøger og erindringsbøger. Robert Dumong er i dag bosat i Lejre.