Charlotte Pardi

Forfatter - 1 bog

Charlotte Pardi, født 1971 i Spentrup nord for Randers, er uddannet illustrator fra Designskolen i Kolding og arbejder i dag som bladtegner og illustrator.

Charlotte Pardi fik sin debut som børnebogsillustrator med Glenn Ringtveds billedbog REND MIG I AGTERSTAVNEN og har siden illustreret over 50 billedbøger, bl.a. Mette Moestrups nyklassisker HVAD SIGER SNEUGLEUNGEN ULLA? Og serien om OMAR, BRUNO OG MUSSA, der er skrevet af Kristina Aamand og Elisabeth Kiertzner. Desuden er Charlotte Pardi ophavskvinde til illustrationerne i Katrine Marie Guldagers serie om FRØKEN IGNORA OG MISTER GEORG. Figuren Frøken Ignora er kendt og elsket af mange danske folkeskolebørn og deres voksne.

Charlotte Pardi har været på Kulturministeriets Illustratorprisudvalgs æresliste for PIGEN DER IKKE VILLE PÅ POTTE og GRÆD BLOT HJERTE.

Foto: Sole Dalsgaard

1 af 1 titler

Du har set alle bøger af Charlotte Pardi