Jennifer Bohnet kommer fra England, men for tyve år siden begav hun sig af sted på nye eventyr med sin mand. Hunden blev placeret i en cykelanhænger, og af sted gik det, indtil de nåede Sydfrankrigs kyst - og her har de boet lige siden.
Hun er medlem af Romantic Novelists' Association og har skrevet tolv skønne romaner fulde af varme, kærlighed og sommerstemning. På dansk er udkommet Den franske villa (2021), Vores sommer i Provence (2021), En fransk affære (2022) og senest Sommer på slottet (2022).