Om denne bog

En kvinde bliver brutalt myrdet på et luksuriøst kurbad, og det er efterlønneren Anne-Maj Mortensen, der finder liget. Hun er på genoptræning efter en knæoperation, og udstyret med et mindre lager af smertestillende medicin går hun i gang med sin egen efterforskning, hvilket ikke ligefrem behager det lokale politi. Kort efter sker endnu et dødsfald, og Anne-Maj får sig møvet dybere ind i sagens opklaring. Men er det klogt at lægge sig ud med en morder, når man knap kan gå?

"Døden i kurbadet" er andet selvstændige bind i Anna Grues serie om fru Mortensen.

Anna Grue (f. 1957) debuterede i 2005 med romanen "Noget for noget", der modtog Det Danske Kriminalakademis diplom for Fremragende Debut. Året efter fulgte "Det taler vi ikke om", og i 2012 udkom novellesamlingen "De andre".

Anna Grue fik sit gennembrud med kriminalromanerne om den skaldede detektiv Dan Sommerdahl. Serien startede i 2007 med "Dybt at falde", senere udkom "Judaskysset", "Kunsten at dø", "Den skaldede detektiv", "Et spørgsmål om penge", "Sidste forestilling" og "I lige linje". I 2015 udkom 50’er-romanen "Italiensvej", og to år efter kom fortsættelsen "De voksnes rækker".

Første bind i serien om Anne-Maj Mortensen, "Mysteriet i genbrugsen", udkom i 2020.

Kom i gang med denne bog i dag for 0 kr.

  • Få fuld adgang til alle bøger i appen i prøveperioden
  • Ingen forpligtelser, opsiges når som helst
Prøv gratis nu
Mere end 52.000 mennesker har givet Nextory fem stjerner i App Store og Google Play.


4.2

542 vurderinger

Diana

20.8.2026

Skøn bog og oplæser

Silje

5.7.2026

Jeg elsker den måde Anne Grue skriver på.. spændende og sjov…eller sjov og spændende. Glæder mig til næste bog😍

Pia

3.6.2026

😊

For at skrive en anmeldelse skal du download appen