Nederlaget i krigen i 1864 er et kollektivt traume, som har sat dybe aftryk på dansk selvopfattelse og identitet. Lige siden har vi drøftet, om det var vores egen skyld eller tyskernes. Om danskerne var komplet naive, eller om vi var ofre for tysk aggression.
Danske politikere har ivrigt gjort brug af 1864, der som begreb er gledet ind i det danske sprog og bliver brugt politisk. Siden nederlaget har 1864 legitimeret meget forskellige beslutninger og begivenheder. Især på det forsvarspolitiske og det udenrigspolitiske område. De første hundrede år efter krigen havde man så stor mistillid til Tyskland, at det blev dansk udenrigspolitik ikke at indgå aftaler om mindretal med nabolandet.
Nederlaget har spillet en vital rolle i debatten om forfatningskampen (1866-1901), Besættelsen (1940) og deltagelse i Irakkrigen (2003), og 1864 er endda blevet blandet ind i diskussioner om Storebæltsbroen, statslige arbejdspladser i Sønderjylland og klimapolitik. På den måde påvirker den fælles bearbejdning af nederlaget danskernes personlige liv.
For første gang fortælles nederlagets politiske erindringshistorie samlet. På baggrund af forløbet før krigen og skyldsdiskussionen efter krigen fører forfatteren historien helt op til i dag og skildrer den skiftende kollektive erindring og det nationale traume.
