(0)

Dokken

E-bog


Nils Nilssons socialrealistiske roman fra 1933 bringer os med ind bag murene på en typisk dansk arbejdsplads i mellemkrigstiden. Her på skibsværftet mærker arbejdere såvel som funktionærer presset, og frygten for afskedigelse vokser i takt med, at den verdensomspændende krise trænger sig på. Arbejderne er underlagt dårlige vilkår og usikre forhold. De må stå sammen overfor ledelsen, hvis de vil have et mere værdigt arbejdsliv.

Nils Nilsson skildrer livet for arbejderne som en samfundsklasse, men han portrætterer også sine karakterer med respekt arbejdernes individualitet.

Nils Nilsson (1897-1980) var en svensk-dansk forfatter, der skrev på dansk. Som ung arbejdede han i en svensk kulmine, men i 1918 flyttede han til København og købte en cigarbutik på Vesterbro. Han debuterede som forfatter i 1931 med romanen "Mellem mørke mure", der handler om arbejdsløsheden i København i 1920’erne og starten af 1930’erne. Bogen blev fulgt op af en lang række romaner om arbejderklassens vilkår i samtiden. Nils Nilssons forfatterskab blev belønnet med flere legater herunder Sophus Michaëlis’ Legat og Herman Bangs Mindelegat.