Middelalderens præster og biskopper opfordrede til askese og mådehold. Men de nordiske befolkninger drak masser af øl, vin og brændevin. Til hverdag fik både mænd, kvinder og børn tyndt øl som ernæringskilde og alternativ til urent vand. Til fest gik store drikkeskåle og særlige drikkehorn gildesalen rundt. Her skålede konger og stormænd med slægtninge og undersåtter, mens de etablerede og cementerede indbyrdes sociale hierarkier, alliancer, ven- og fjendskaber.
I Drikkekultur i middelalderen undersøger historikere, arkæologer og filologer de sociale og kulturelle betydninger af alkoholkonsumering i perioden 1200-1500 med udblik til tiden før og efter. Forfatterne behandler blandt andet nordisk mytologi, handel, religion, politik, lovgivning, materialitet og etniske stereotyper og viser, hvordan man ikke kun drak for at slukke tørsten eller blive fuld. Alkoholiske drikke var en social hjørnesten i datidens samfund.
